Vestre Landsret 27/6-2005

En mand blev i 1995 opereret i højre knæ, hvor han fik fjernet flere ledmus. I april 1997 blev han igen opereret i højre knæ, og det blev konstateret, at den udvendige menisk var læderet, at der var degenereret brusk i et stort område mellem knæskallen og lårbenet, og at der var middelsvære slidgigtforandringer i det udvendige ledkammer, hvor der tillige var fundet en menisklæsion. På grund af konstante smerter var han i december 1997 til undersøgelse på sygehuset, hvor man fandt indikation for indsættelse af kunstigt knæled. I marts 1998 fik manden indopereret et kunstigt knæled i højre knæ. Efter operationen udviklede han bevægeindskrænkning af knæet, og han fik derfor i juni 1998 foretaget to provokerede sammenbøjninger af knæet. Da manden fortsat havde nedsat bevægelighed og smerter i knæet, fik han den 14. januar 1999 indsat en helt ny knæprotese. Som følge af fortsat nedsat bevægelighed fik manden i maj 1999 foretaget en kikkertundersøgelse, hvor sammenvoksninger i knæleddet blev fjernet, men manden havde fortsat væsentlige smerter og bevægeindskrænkning. Manden havde indtil marts 1998 været i beskæftigelse som arbejdsleder i en skrotbehandlingsvirksomhed, men måtte som følge af knægenerne opgive sit arbejde. Han blev tilkendt mellemste førtidspension. Patientforsikringen anerkendte, at manden havde pådraget sig en erstatningsberettigende skade i form af en forværret knætilstand efter de to provokerede sammenbøjninger i juni 1998. Patientforsikringen tilkendte manden erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén svarende til 10 % og erstatning for erhvervsevnetab svarende til et erhvervsevnetab på 30 % som følge af patientskaden. På baggrund af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen genoptog Patientforsikringen efterfølgende sagen og forhøjede mandens erhvervsevnetab som følge af patientskaden fra 30 % til 50 %.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet man ligesom Arbejdsskadestyrelsen fandt, at han allerede på grund af sin grundlidelse ikke ville have været i stand til at genoptage sit tidligere arbejde, hvorfor hele hans aktuelle erhvervsevnetab ikke kunne tilskrives patientskaden. Manden nedlagde ved landsretten påstand om en højere erstatning for erhvervsevnetab.

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens og dermed Patientskadeankenævnets afgørelse. Mandens forklaring om knælidelsens følger, der afveg fra oplysningerne herom i journalerne, resultatet af arbejdsprøvningen samt udfaldet af hans pensionssag kunne ikke føre til et andet resultat.