Vestre Landsret 26/5-2005

En kvinde blev den 22. august 2000 indlagt med henblik på en hjertetransplantation på grund af svær kronisk hjerteinsufficiens. Operationen var meget langvarig og præget af kraftig blødning. Der blev under operationen blandt andet anlagt hjælpepumpe via lysken, idet donorhjertet ikke var tilstrækkeligt stærkt til at opretholde blodcirkulation under operationen. I den forbindelse opstod der vanskeligheder med anlæggelse af arteriekanylen gennem huden i venstre ben, og lårpulsåren blev derfor eksploreret, hvorefter arteriekanylen kunne placeres tilfredsstillende. Ved operationens afslutning blev der konstateret spidsfodsdannelse og spændthed af lægmuskulaturen i venstre ben. På grund af fortsatte blødninger og mistanke om svært henfald af muskelvævet måtte der foretages amputation af underbenet. Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var blevet påført en erstatningsberettigende skade efter patientforsikringslovens § 2, stk.1, nr. 1 – 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det var velindiceret, at der under operationen blev anlagt et såkaldt assistsystem via lysken, idet donorhjertet ikke umiddelbart var i stand til at overtage blodcirkulationen. Endvidere blev der lagt vægt på, at der i tilstrækkelig grad var taget hensyn til at sikre blodcirkulationen i benet. Skaden blev herefter betragtet som en komplikation, der ikke var tilstrækkelig alvorlig taget den livstruende grundsygdoms alvor i betragtning, idet kvinden ikke ville have overlevet operationen, hvis ikke man havde anlagt assistsystemet. Kvinden indbragte sagen for landsretten med påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende skade jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Landsretten fandt på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet, at hjertetransplantationen var nødvendig for at redde kvindens liv. Anlæggelse af hjælpepumpe var endvidere nødvendig, idet kvinden ellers ikke ville have overlevet operationen. Skaden i form af spidsfodsdannelse og efterfølgende amputation fandtes herefter at have årsagssammenhæng med behandlingen, men blev trods en relativt stor grad af sjældenhed ikke fundet tilstrækkelig alvorlig til at være erstatningsberettigende, idet kvinden havde en meget alvorlig grundlidelse. Patientskadeankenævnet blev på den baggrund frifundet.