Vestre Landsret 25/9-2002

Rettens sagsnummer:

B-1808-00

Ankenævnets sagsnummer:

1998-00-369

Dato for dommens afsigelse:

onsdag den 25. september 2002

Domstol:

Vestre Landsret

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

vl250902

En mand blev den 20. december 1996 indlagt efter et fald på 3 meter, og man konstaterede brud på seks ribben i højre side og brud på højre kraveben. Bruddene blev behandlet konservativt uden operation, og han blev udskrevet den 27. september 1996. Han havde i efterforløbet vedvarende gener i højre skulder, og man konstaterede senere, at der i forbindelse med primærbruddet var opstået et ledskred af kravebenet.

Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, da han ikke med overvejende sandsynlighed var påført en skade ved behandlingen, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt, og manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var påført en fysisk skade ved behandlingen.

Landsretten fandt på baggrund af en besvarelse fra Retslægerådet og en vidneforklaring fra den behandlende overlæge, at det ikke var bevist, at sagsøger var påført fysisk skade omfattet af patientforsikringsloven.