Vestre Landsret 25/4-2001

En middelaldrende mand havde gennem flere år lidt af kronisk leddegigt, medicinkrævende forhøjet blodtryk og ikke-insulinkrævende sukkersyge. Den 29. november 1994 blev han akut indlagt med en blodprop i hjertet og havde i den forbindelse svær hjerteinsufficiens. Efterfølgende undersøgelser viste, at han havde svært nedsat hjertepumpefunktion som følge af blodpropsdannelsen. Det besluttedes, at han skulle videreudredes på et andet sygehus for sin nyrelidelse. Da blodprøver i marts 1995 viste tegn på opblussen af gigtsygdommen, foreskrev sygehuset behandling med Methotrexat. Tre dage senere blev han indlagt med blødninger fra bl.a. mund og næse, og han udviklede høj feber. Hans tilstand blev herefter dårligere med tiltagende nyresvigt og tiltagende hjertekomplikationer med hjertestop, som ikke kunne behandles, hvorefter han afgik ved døden den 3. april 1995. Patientforsikringen traf afgørelse om, at det forhold, at han som følge af den medicinske behandling (ordinationen af Methotrexat) fik forværret sin helbredstilstand og efterfølgende afgik ved døden, er omfattet af loven, og fastsatte forsørgertabserstatningen til 193.500 kr. efter en skønsmæssig nedsættelse af den samlede forsørgertabserstatning med 50 % ”på grund af konkurrerende årsager til nedsættelsen af hans erhvervsevne på tidspunktet for patientskaden og den forringede livsprognose".

Patientskadeankenævnet tiltrådte denne afgørelse.

Landsretten fandt hverken efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 13 eller efter forarbejderne til loven holdepunkter for at antage, at der med gennemførelsen af denne var tilsigtet en ændring af retstilstanden med hensyn til mulighederne for at reducere en forsørgertabserstatning som følge af kausalitet og konkurrerende skadesårsager.

Da retten imidlertid ikke fandt det godtgjort, at han allerede forud for patientskaden havde mistet en væsentlig del af sin erhvervsevne eller havde en meget dårlig livsprognose, var der ikke grundlag for at reducere forsørgertabserstatningen beregnet efter erstatningsansvarslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.