Vestre Landsret 25/2-2013

En ung mand blev med ambulance indbragt til skadestuen, efter han til en fest foruden alkohol havde taget heroin og var blevet bevidstløs. Han afgik næste dag ved døden.

Behandlingsforløbet blev anmeldt til Patientforsikringen der ved afgørelse af 2. november 2006 anerkendte, at dødsfaldet var omfattet af PFL § 2, stk. 1, nr. 1. Der blev ved afgørelse af 18. juni 2007 tilkendt erstatning for begravelsesudgifter og advokatomkostninger, og samtidig blev der meddelt afslag på erstatning efter EAL § 26 a. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelser. Nævnet fandt, at korrekt observation og behandling ville have medført, at der var givet relevant modgift mod heroinforgiftningen, hvorved dødsfaldet med overvejende sandsynlighed ville være undgået. Nævnet fandt ikke, at betingelserne for at yde godtgørelse efter EAL § 26 a var opfyldt.

Sagen blev efterfølgende indbragt for retten, og Århus Byret afsagde den 17. marts 2010 dom, hvorved Patientskadeankenævnet blev frifundet. Dommen blev anket, og Vestre Landsret ophævede den 18. februar 2011 Patientskadeankenævnets afgørelse under henvisning til, at det ikke af afgørelsen fremgik, at nævnet havde taget stilling til behandlingen i ambulancen.

Den 26. april 2011 traf Patientskadeankenævnet på ny afgørelse i sagen, hvorved Patientforsikringens afgørelse af 18. juni 2007 blev tiltrådt.

Sagen blev igen indbragt for retten med påstand om erstatning efter EAL § 26 a. Retten i Århus fandt, at uanset om den uagtsomhed, som det behandlende personale havde udvist, kunne betegnes som grov, var der efter de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at antage, at dødsfaldet var sket under så kvalificerede omstændigheder, at det efter en general vurdering måtte antages, at dødsfaldet havde påført sagsøgerne som forældre en sådan følelsesmæssig belastning, der rakte ud over den sorg og det afsavn, der normalt forbindes med at miste en søn, som godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a kræver. Retten lagde vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at han havde været udsat for grov hensynsløshed under behandlingen, eller at dødsfaldet var sket på en særlig krænkende eller pinefuld måde. Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgerne ikke selv havde været til stede i forbindelse med indbringelsen og behandlingen. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.

Sagen blev anket til Vestre Landsret, som af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte, at betingelserne for tilkendelse af godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a ikke var opfyldt. Det, der blev gjort gældende for landsretten, kunne således ikke føre til et andet resultat, herunder at de pårørende, efter at de ansvarspådragende forhold i ambulancen og skadestuen var sket, var til stede, da den unge mand blev behandlet og senere døde på hospitalet. Landsretten stadfæstede således byrettens dom, hvor Patientskadeankenævnet blev frifundet.