Vestre Landsret 23/4-2015

En kvindelig patient fik foretaget en mindre fodoperation med fjernelse af et Mortons neurom. Efterfølgende var der nedsat følesans mellem 3. og 4. tå, hvilket var forventet. Da patienten blev set igen et år efter operationen, havde hun udviklet diffuse symptomer med føleforstyrrelse i både højre og venstre fod.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at patienten var påført en erstatningsberettigende skade i form af refleksdystrofi (CRPS), jf. lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 4. Hun blev tilkendt godtgørelse for et varigt mén på 8 procent.

Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som ændrede Patientforsikringens afgørelse, således at patienten ikke fandtes at være påført en erstatningsberettigende skade, jf. lov om patientforsikring § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1. Nævnet fandt, at det alene var generne i form af let nedsat følesans mellem 3. og 4. tå, der kunne tilskrives operationen, men at disse gener ikke fandtes at være tilstrækkeligt sjældne eller alvorlige til at opfylde betingelserne i lov om patientforsikring, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet fandt ikke, at patientens gener var forenelige med de kriterier, der stilles til diagnosen CRPS, og der fandtes ikke med overvejende sandsynlighed at være en årsagssammenhæng mellem hendes gener og fodoperationen.

Sagen blev herefter indbragt for domstolene og i den forbindelse forelagt Retslægerådet, som vurderede, at patienten ikke havde CRPS, idet de objektive kriterier for dette ikke var fundet. Retslægerådet vurderede endvidere, at patientens symptomer fra andre steder end den opererede fod, ikke kunne relateres til fodkirurgien. Retslægerådet anførte i forbindelse hermed, at det er set før, at smertens anatomiske lokation udbredes til f.eks. et større område af foden, men Retslægerådet vurderede ikke, at udbredelse til halvdelen af kroppen eller alle fire ekstremiteter kunne forklares patofysiologisk i relation til det aktuelle indgreb.

Byretten nåede frem til samme resultat som Patientskadeankenævnet og fandt således, at generne i form af let nedsat følesans mellem højre fods 3. og 4. tå ikke opfyldte betingelser efter § 2, stk. 1, nr. 4. Byretten fandt endvidere i overensstemmelse med Retslægerådets besvarelse, at patienten ikke havde CRPS, idet de objektive og diagnostiske kriterier herfor ikke var fundet. Endeligt lagde byretten efter Retslægerådets besvarelse til grund, at smertens udbredelse til andre steder end den opererede fod, ikke kunne forklares fysiologisk i relation til det aktuelle indgreb. Af denne grund fandt byretten, at patienten ikke havde bevist, at de nævnte gener med overvejende sandsynlighed var blevet påført hende ved operationen eller den efterfølgende behandling. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.

Dommen blev anket til Vestre Landsret, hvor landsretten fandt, at det efter Retslægerådets besvarelser måtte lægges til grund, at det samlede symptombillede ikke lægeligt kunne forklares ved operationen i højre fod. Spørgsmålet var herefter, om det efter sagens konkrete om-stændigheder, herunder oplysningerne om den tidsmæssige sammenhæng mellem operationen og genernes opståen og udvikling alligevel var mere sandsynligt, at generne var forårsaget af operationen, end at de var forårsaget eller opstået på anden måde. På baggrund af Retslægerådets besvarelse og journalnotaterne i sagen fandt landsretten, at generne ikke var opstået eller havde udviklet sig i en sådan snæver tidsmæssig sammenhæng mellem operationen, at det sammenholdt med sagens øvrige konkrete omstændigheder kunne føre til, at de med overvejende sandsynlighed kunne anses forvoldt af operationen. Der fandtes herefter ikke grundlag for i videre omfang end sket ved afgørelsen fra ankenævnet at udskille en del af symptombilledet og tilskrive det operationen. Landsretten stadfæstede således byrettens dom, hvorved ankenævnet blev frifundet.