Vestre Landsret 23/4-2003

En kvinde blev den 2. april 1997 opereret som følge af kroniske mavesmerter forårsaget af sammenvoksninger i maveregionen efter flere operationer. Operationen var planlagt som et kikkertkirurgisk indgreb, men som følge af utilfredsstillende adgang til bughulen overgik man til åben kirurgi. Efter operationen opstod der en forværring af kvindens kroniske mavesmerter. Patientforsikringen fandt at kvinden var påført en erstatningsberettigende skade i form af forlænget sygeleje samt øgede kroniske smerter efter operationen den 2. april 1997, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Kvinden blev tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 8 %. Patientskadeankenævnet tiltrådte den påklagede afgørelse, herunder méngraden på 8 %t. Efterfølgende genoptog Patientskadeankenævnet sagen og ændrede den tidligere afgørelse således, at kvinden blev tilkendt en godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 20 %, hvilket var i overensstemmelse med vurderingen i Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse i sagen.

Landsretten lagde til grund, at kvinden før operationen havde tilbagevendende tilfælde med anfaldsvise mavesmerter, og at hun efter operationen havde fået konstante smerter i maven, som ind imellem blev forværret væsentligt. Videre blev der lagt vægt på, at kvinden kun kunne sove flere timer ad gangen, såfremt hun sov i en speciel seng, og at smerteintensiteten udelukkede hende fra at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Landsretten bemærkede endvidere, at retten gennem de to dage, sagen havde været domsforhandlet, havde fået et indtryk af, hvor smerteplaget kvinden var. Landsretten vurderede, at de ulemper i kvindens personlige livsførelse, som operationen havde medført, var af et sådant omfang og af en sådan intensitet, at merménet som følge af operationen skulle fastsættes til mere end 20 %. Landsretten fandt herefter, at der forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte skønnet over merménet, hvorfor ménet blev forhøjet skønsmæssigt til 30 %.