Vestre Landsret 22/11-2010

Sagen drejede sig om, hvorvidt patienten var påført en skade som følge af mulig forsinket diagnosticering og behandling af betændelse i hjerteklappen og deraf følgende amputation af begge ben. Patienten blev den 4. august 1998 indlagt på grund af almen svækkelse, feber og skæve blodprøver. I journalen blev det flere steder fejlagtigt anført, at han have et stort alkoholmisbrug og ligeledes blandingsmisbrug. Den 6. august 1998 konstaterede man, at patienten havde betændelse i hjerteklappen (endocarditis), og man satte ham i behandling med antibiotika. Patienten klagede over smerter i benene, som var hævede og misfarvede langs fodranden, men sygehuset valgte at se dette an. På grund af forværring af hjertetilstanden blev han den 9. august 1998 overflyttet til et andet sygehus, hvor man den efterfølgende dag indsatte en aortaklapprotese og rensede ud i en absces i hjertet. På grund af ringe blodforsyning til benene, blev disse amputeret hhv. den 14. august 1998 og den 19. oktober 1998.

Patientforsikringen fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke var påført en skade, idet behandlingen på begge sygehuse havde været i overensstemmelse med, hvad der ifølge lægevidenskab og erfaring var bedst muligt. Amputationen af benene skyldtes mest sandsynligt grundlidelsen i form af svær hjerteklapbetændelse og følger hertil. Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet det bl.a. blev anført, at den fejlagtige oplysning om, at patienten skulle være blandingsmisbruger, ikke havde medført en anderledes behandling af hjerteklaplidelsen. Sagen blev indbragt for Vestre Landsret.

Retten lagde til grund, at det beroede på en fejl, at det i journalen blev anført, at patienten var mangeårig alkohol- og blandingsmisbruger. Retten vurderede, at der var tale om en kritisabel fejl, men fandt efter bevisførelsen ikke, at fejlen havde haft betydning for tilrettelæggelsen af undersøgelses- og behandlingsforløbet vedrørende hjerteklaplidelsen og de konstaterede skader. På baggrund af Retslægerådets udtalelser og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder indholdet af de øvrige lægelige oplysninger i sagen, fandt landsretten herefter ikke, at skaderne eller nogen del heraf med overvejende sandsynlighed var forvoldt ved fejl eller begået i forbindelse med undersøgelserne eller behandlingen, eller at der som følge heraf var forvoldt skade i form af komplikationer. mv., der var mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle. Patientskadeankenævnet blev frifundet.