Vestre Landsret 20/12-2001

En 34-årig mand kom den 23. september 1992 til skade under sit arbejde som specialarbejder i forbindelse med løft af en ca. 30 kg tung skiboks, idet han fik trykket en bolt fra et stativ ind i sin højre håndflade. Den 21. december 1992 blev han opereret for et carpaltunnelsyndrom (påvirkning af håndrodskanalen). Efter yderligere undersøgelser blev han den 24. november 1993 opereret for diskusprolaps i rygsøjlen på et andet sygehus. Sagsøger nedlagde påstand om,at Patientskadeankenævnet tilpligtedes at anerkende, at sagsøgers lidelse, diskusprolaps, og dertil knyttede lidelser var forårsaget af manglende rettidig konstatering og behandling.

Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at der ikke var sammenhæng med behandlingen på sygehus 1 og den opståede diskusprolaps.

Retslægerådet besvarede under sagen bl.a. følgende spørgsmål:

Spørgsmål 4: Burde det behandlende hospital i forbindelse med undersøgelsen af skadelidtes symptomer på baggrund af forløftningstraumet have foretaget en cervikal myelografi med CT-scanning, idet den behandlende overlæge har oplyst, at skadelidte havde ganske betydelige gener efter arbejdsulykken og at disse gener kunne forklares med henvisning til den senere konstaterede cervikale discusprolaps og at skadelidtes klager kun blev sparsomt journalført?

Nej, det behandlende hospital burde ikke have foretaget billeddiagnostisk udredning af cervikal columna, idet der ikke fandtes klinisk grundlag for, at traumet havde forårsaget en cervikal diskusprolaps. Tværtimod var der ret typiske symptomer på karpaltunnelsyndrom, hvilket var verificeret ved neuronografi.

Spørgsmål 6: Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, anmodes Retslægerådet om at oplyse, hvorvidt der efter operationen den 21. december 1992 for højresidigt karpaltunnelsyndrom burde havde været foretaget en cervikal myelografi med CT-scanning, når patienten efterfølgende havde uændrede gener?

Retslægerådet finder ikke, at der kan indvendes noget mod undersøgelsesforløbet.

Spørgsmål H: Er sagsøgeren behandlet relevant på sygehus 1 den 30. september 1992 og senere?

Ja.

Landsretten frifandt Patientskadeankenævnet, idet man efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4, 6 og H og de i øvrigt foreliggende oplysninger ikke fandt grundlag for at antage, at der i forbindelse med undersøgelserne og behandlingen af sagsøgeren på sygehus 1 var påført sagsøgeren fysisk skade efter lov om patientforsikring § 1, stk. 1.