Vestre Landsret 17/5-2001

En kvinde blev i maj 1994 indlagt for at blive behandlet for diskusprolaps. I forbindelse med undersøgelserne konstateredes det, at hun ikke led af diskusprolaps, men derimod havde en cyste på en æggestok. Det blev besluttet operativt at fjerne denne cyste og begge æggestokke. Da hun tillige havde haft problemer med inkontinens, blev det endvidere besluttet, at der under operationen skulle foretages et indgreb herimod, en såkaldt Burchoperation. Den 20. maj 1994 blev operationen foretaget. Ved ambulant undersøgelse den 31. maj 1994 anføres bl.a. i journalen: ”Har haft besvær med at tømme blære, og der har været overløbsinkontinens. Ved operationen er modstanden blevet rigelig stor, som regel bedres det med tiden”. Kvinden havde i de forløbne år fortsatte gener. Hun blev indlagt på grund af generne igen i 1999.

Patientforsikringen afviste i november 1999 at behandle sagen (modtaget den 13. september 1999), fordi skaden (20. maj 1994) lå mere end 5 år før indgivelsen af anmeldelse efter lov om patientforsikring.

Patientskadeankenævnet stadfæstede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det forhold, at følgerne af operationen på det tidspunkt (1994) ikke kunne fastlægges endeligt, var uden betydning, idet skadens realitet var blevet oplyst for og erkendt af hende i dagene efter operationen i 1994.

Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at hun i perioden efter operationen den 20. maj 1994 havde fået at vide, at hendes vandladningsbesvær ville bedres med tiden. Ved den afsluttende kontrol i juli 1994, hvor hun ikke længere var i medicinsk behandling for problemet, gik det godt. På den baggrund fandtes hun ikke på det tidspunkt at burde have haft kendskab til, at der ved operationen kunne være sket en fejl. Efter journalen havde hun først flere år senere erhvervet en sådan viden. Det fandtes derfor ikke godtgjort, at der ved anmeldelsen af patientskaden i september 1999 var gået mere end 5 år fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren burde have fået kendskab til den mulige fejl i forbindelse med operationen, jf. patientforsikringslovens § 19, stk.1. Sagsøgerens eventuelle krav var derfor ikke forældet.

(Note: I præmisserne til dommen anføres tidspunktet for, hvornår hun fik kendskab til fejlen, som afgørende for hvornår forældelsesfristen begynder. Efter patientforsikringsloven er det imidlertid tidspunktet for kendskabet til skaden, som er afgørende. Ikke anket til Højesteret på grund af sagens størrelse.)