Vestre Landsret 14/5-2014

En kvindelig patient fik foretaget en hofteoperation. I forbindelse med operationen blev hun påført en skade i form af smerter fra hofte og lænd samt haltende gang. Skaden blev anerkendt som en patientskade efter lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 1.

Patientforsikringen tilkendte patienten erstatning for medicinudgifter og transportudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for et varigt mén på 10 procent. Patientforsikringen fandt ikke grundlag for at tilkende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Patientforsikringen lagde blandt andet vægt på, at patienten ikke havde haft en nær og længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet forud for patientskaden, hvorfor det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at patienten uden patientskaden ville være kommet tilbage på arbejdsmarkedet.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet for så vidt angik erstatning for medicinudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Sagen blev herefter indbragt for retten med påstand om, at patientens erhvervsevne var nedsat med 50 procent som følge af den anerkendte patientskade.

Til brug for sagens behandling ved retten blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen vurderede erhvervsevnetabet til under 15 procent.

Retten fandt, at patienten, selvom hofteoperationen havde været vellykket, fortsat ikke ville kunne have opnået en nær og længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Retten lagde vægt på, at patienten fortsat havde sin grundlidelse i hoften og smerter i skulderen. Hun havde endvidere aldrig haft et stabilt arbejdsforløb. På denne baggrund fandt retten, at patienten ikke som følge af patientskaden havde lidt et erhvervsevnetab, der gav krav på erstatning. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.

Dommen blev anket til landsretten. Landsretten lagde vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde udtalt, at erhvervsevnetabet som følge af den anerkendte patientskade var mindre end 15 procent. Herefter og af de øvrige grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten det også efter bevisførelsen for landsretten, at det ikke var bevist, at der var grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse om, at der ikke var ret til erhvervsevnetabserstatning som følge af den anerkendte patientskade. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.