Vestre Landsret 12/2-2004

En 45-årig mand gennemgik den 30. september 1997 en operation med indsættelse af hofteprotese i højre side på grund af slidgigt. Operationen medførte en benforlængelse på 2-3 cm. Manden, der var murer, havde været sygemeldt et halvt år forud for operationen på grund af smerter i og omkring højre hofte. Ultimo 1998 blev han bevilget mellemste førtidspension. Patientforsikringen fandt, at han var påført en fysisk skade i form af højresidig benforlængelse på 2½-3 cm. jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Méngraden blev fastsat til 5 %, men der fandtes ikke grundlag for at tilkende ham erstatning for tab af erhvervsevne. Patientforsikringen lagde vægt på, at manden forud for operationen, som følge af skoliose og degenerative forandringer i højre hofteled, havde været sygemeldt i et halvt år og skulle påbegynde omskoling. Den nedsatte erhvervsevne fandtes dermed ikke at være en følge af patientskaden.

Patientskadeankenævnet forhøjede méngraden til 10 %, men tiltrådte Patientforsikringens afgørelse vedrørende erhvervsevnetab. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var overvejende sandsynligt, at benforlængelsen isoleret set havde medført en yderligere forringelse af mandens erhvervsevne. Endvidere lagde nævnet vægt på, at manden havde været sygemeldt et halvt år inden operationen som følge af fremskreden slidgigt i højre hofte, og at lænderyggen var så ustabil, at manden ikke på sigt ville kunne magte et job som murer. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var påført et erhvervsevnetab som følge af patientskaden.

Landsretten fandt, på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet, at den overvejende del af sagsøgers aktuelle gener skyldtes den forud for operationen bestående lænderyglidelse, og at erhvervsevnen derfor ikke var ændret i negativ retning som følge af operationen den 30. september 1997. Nævnet blev derfor frifundet.