Vestre Landsret 11/3-2005

En mand var i perioden fra 1988 til 1999 blevet opereret 5 gange for godartede tumorer i seneskeden i venstre fodled. Efter sidste operation i 1999 opstod der infektion, og efter et længerevarende forløb endte manden med gener i form af nedsat bevægelighed i venstre fodled og føleforstyrrelser på hælen, udvendig fodrand og på 4. og 5. tå, hvilket blev anerkendt som en patientskade. Manden led desuden af gener efter et trafikuheld i 1988 i form af føleforstyrrelser i venstre ben samt lavtsiddende lændesmerter. Manden var som følge af disse gener fra trafikuheldet ophørt med at drive egen bagerforretning og havde gennemgået en revalidering til kontormedarbejder. Efter endt revalidering blev han imidlertid ansat som renovationsmedarbejder på fuld tid, og han havde dette job, indtil han på grund af sygefravær i forbindelse med patientskaden i 1999 blev opsagt. Han fik i stedet fabriksarbejde, hvilket var til en væsentlig lavere løn. Patientforsikringen fandt, at manden var blevet påført en i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk.1, nr. 4, erstatningsberettigende skade i form af følger efter infektion. Manden blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén svarende til en méngrad på 5 procent og erstatning for medicin- og transportudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste. Der blev ikke fundet grundlag for at tilkende erstatning for tab af erhvervsevne.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, der var blevet påklaget for så vidt angik erhvervsevnetab. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at manden efter patientskaden var kommet i arbejde igen, dog til en lavere løn, og at manden også uden patientskaden fandtes at ville have haft en indtægtsnedgang som følge af tilbagevendende kæmpecelletumorer i venstre fod samt gener i lænderyggen.

Landsretten fandt, blandt andet på baggrund af Retslægerådets udtalelse om sagen, at der udover infektionen tillige skete nervebeskadigelse, hvorfor mandens føleforstyrrelser i venstre fod og fodled fandtes at være omfattet af patientskaden. Landsretten lagde endvidere til grund, at manden inden patientskaden var fuldt arbejdsdygtig, og der fandtes dermed ikke at være grundlag for at fastslå, at manden ville have oplevet en nedgang i erhvervsevnen, hvis patientskaden ikke var indtruffet. Da Patientskadeankenævnet herefter ikke havde godtgjort, at mandens grundlidelse selv uden patientskaden ville have medført en nedsættelse af erhvervsevnen, fandtes det sandsynliggjort, at han havde mistet erhvervsevnen i en ikke ubetydelig grad som følge af patientskaden. Patientskadeankenævnet blev på den baggrund tilpligtet at anerkende, at mandens erhvervsevne som følge af patientskaden var nedsat med 15 %.