Vestre Landsret 10/12-2004
Rettens sagsnummer:
B-2036-01
Ankenævnets sagsnummer:
1999-00-731
Dato for dommens afsigelse:
fredag den 10. december 2004
Domstol:
Vestre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
En mand blev indlagt for at blive opereret for diskusprolaps i nakken. Han var forinden fratrådt en ledende stilling, uden at det havde noget med hans helbredsmæssige tilstand at gøre, og han havde planer om at påbegynde selvstændig virksomhed. Operationen fandt sted i oktober 1998, og ved røntgenkontrol to dage senere blev det konstateret, at operationen var blevet udført på forkert niveau. I marts 1999 gennemgik han tillige en operation for diskusprolaps i lænden, uden det havde væsentlig effekt på de lændegener, som han også havde. Han blev efterfølgende tilkendt mellemste førtidspension. Patientforsikringen anerkendte følgerne efter operationen i oktober 1998 som en patientskade efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Patientforsikringen fandt, at han var berettiget til 8.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, og at hans varige mén som følge af patientskaden udgjorde 10 % svarende til halvdelen af det samlede mén for nakken. Man vurderede, at han ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab.
Patientskadeankenævnet fandt, at den største del af hans gener måtte tilskrives grundlidelsen og ikke patientskaden, hvorfor Patientforsikringens afgørelse blev tiltrådt. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han skulle tilkendes yderligere godtgørelse for svie og smerte, yderligere godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.
Landsretten fandt på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet, at det ikke var overvejende sandsynligt, at en større del af generne skyldtes behandlingen, eller at operationen havde nedsat hans erhvervsevne med mindst 15 %. Man fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn for så vidt angik godtgørelse for svie og smerte. Man fandt det på baggrund af oplysninger om sygdomsforløbet og grundlidelsen ej heller godtgjort, at årsagen til at sagsøger ikke kunne bestride et arbejde efter oktober 1998, var patientskaden og ikke grundlidelsen. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse, og nævnet blev frifundet.