Vestre Landsret 10/1-2002

En kvinde fik den 16. oktober 1994 et fremmedlegeme fra en flise ind i højre håndflade. På skadestuen foretog man en undersøgelse af hånden og fjernede et lille fremmedlegeme. Ved inspektion og røntgenundersøgelse fandtes ikke flere fremmedlegemer, der blev foretaget sæbebad og blev anlagt en gipsskinne på hånd og håndled. Da man ikke fandt infektionstegn, blev der ikke iværksat behandling med antibiotika, og hun blev herefter udskrevet til infektionskontrol den følgende dag. Efterfølgende opstod der infektion i højre hånd med et meget langvarigt og kompliceret forløb trods relevant behandling, og der førte til et kronisk funktionstab af hånden.
<´br> Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at der ikke var sammenhæng mellem behandlingen og den opståede infektion og havde derfor givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, og kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var blevet påført fysisk skade i forbindelse med sygehusbehandlingen i oktober 1994.

Landsretten fandt det efter bevisførelsen, herunder navnlig Retslægerådets besvarelse af stillede spørgsmål, ikke godtgjort, at hun var blevet påført fysisk skade i forbindelse med undersøgelse eller behandling på sygehuset i oktober måned 1994. De komplikationer, der stødte til, måtte derimod anses for at være en følge af hendes grundlidelse - fremmedlegemet i hendes højre hånd – og der var derfor ikke grundlag for at anse Patientskadeankenævnet for erstatningsansvarlig, jf. herved patientforsikringslovens § 1, stk. 1.