Svendborg 25/5-2012

En mand, som siden 1976 havde modtaget kiropraktisk behandling for smerter i hoved, nakke, arme, lænd og ben, blev igen i december 2006 behandlet ved kiropraktor med manipulation pga. hovedpine og spændinger i nakken. Under behandlingen opstod der smerter i brystkassen, og det blev efterfølgende vurderet, at der sandsynligvis var tilstødt bøjning eller brud på ribbenene. Egen læge ordinerede smertestillende Pamol, og smerterne fortog sig over ca. 1½ måned. Manden anførte dog at have forskellige gener som følge af skaden 2 år efter, herunder også dehydrering, åndedrætsbesvær og hyppig vandladning. Han anførte også at det var en følge af skaden, at han måtte afvikle sin virksomhed i 2007.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen ikke havde levet op til erfaren specialiststandard og at behandling havde medført forøgede smerter. Erstatningen blev opgjort til 30.000 kr., heraf 25.000 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og 5.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som derimod fandt, at behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard, og at ribbensskaden var en hændelig – og meget sjælden - komplikation, der imidlertid ikke var tilstrækkelig alvorlig til at kunne anerkendes efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet ændrede således Patientforsikringens afgørelse.

Patienten indbragte sagen for retten, og der blev i denne forbindelse indhentet en udtalelse fra Retslægerådet og en sagkyndig erklæring fra en kiropraktor. Retten fandt det ikke dokumenteret, at behandlingen havde medført andre komplikationer end skade på ribbenene og brystsmerter, ligesom retten ikke fandt dokumentation for, at generne havde varet mere end 1½ måned. Retten lagde samtidig til grund, at generne kunne behandles med let smertestillende medicin. Efter de sagkyndige erklæringer og udtalelser lagde retten til grund, at den skade, som behandlingen havde medført ikke var særlig alvorlig, hvorfor retten fandt, at komplikationen sammenholdt med mandens helbredstilstand og lidelser i øvrigt ikke var mere omfattende, end hvad han med rimelighed måtte tåle. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.