Svendborg 16/4-2019

En patient blev i november 2011 opereret i sin venstre fod. Patienten havde efter operationen fortsat problemer med foden i form af hævelser, hypersensibilitet og smertejag. Efter forgæves behandling af generne med medicin blev hun genopereret i maj 2012. Patientens gener var fortsat tilstede efter anden operation. I april 2013 blev det tilført journalen, at generne kunne skyldes tryk på caput fibula i forbindelse med, at patienten efter operationen gik med støvle. Der blev foretaget en ENG-undersøgelse, som viste normale forhold. I marts 2014 blev patienten henvist til ny undersøgelse på et andet sygehus. Det fremgår af journalnotat af 1. april 2014, at patienten her blev informeret om, at nerven var skåret over, og at det ikke var muligt at rekonstruere benet.

Patienten anmeldte sagen til Patienterstatningen 10. februar 2017. Spørgsmålet var derfor, om Patienten 3 år inden anmeldelsen (før eller efter 10. februar 2014) vidste eller burde have haft kendskab til, at der kunne være opstået en skade som følge af behandlingen i november 2011. Patienterstatningen vurderede, at patientens krav på erstatning var forældet efter klage- og erstatnings-lovens § 59, stk.1.

Patienten klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet kom ved sin afgørelse ligeledes frem til, at patientens krav på erstatning var forældet som følge af, at sagen blev anmeldt til Patienterstatningen mere end 3 år efter, at patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der eventuelt var opstået en skade som følge af den behandling, hun fik i november 2011.

Sagen blev indbragt for retten. Patienten nedlagde påstand om, at sagen var anmeldt rettidigt, og at der derfor skulle ske realitetsbehandling af sagen. Retten henviste til sagens journalnotater, hvoraf det fremgik, at der havde været usikkerhed om, hvorfor patienten fortsat havde smerter og hævelse, samt at patienten havde forklaret, at hun fik at vide, at det hele ville tage sin tid. Retten vurderede, at der ikke forud for journalnotat af 1. april 2014 var grundlag for at antage, at patienten havde fået oplysning om en forklaring på generne, ligesom ændringerne af smerternes karakter og forløbet efter operationen i øvrigt, ikke i sig selv kunne medføre, at patienten indså eller burde have indset, at operationen i november 2011 havde medført en patientskade. På denne baggrund vurderede retten, at kravet ikke var forældet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling.