Svendborg 15/11-2012

Rettens sagsnummer:

BS R4-21/2011

Ankenævnets sagsnummer:

2010-00-180

Dato for dommens afsigelse:

torsdag den 15. november 2012

Domstol:

Retten i Svendborg

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

svendborg151112

Sagen omhandler en på skadestidspunktet 27-årig kvinde, som i forbindelse med fødsel af sit første barn den 27. august 2004 pådrog sig en bristning af mellemkødet (spincterruptur). Herudover led hun af invaliderende migræne og recidiverende skulderproblemer.

Patientforsikringen anerkendte, at skaden i form af sphincterruptur var erstatningsberettigende efter lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 1, og tilkendte kvinden godtgørelse og erstatning. Hun fik bl.a godtgørelse for et varigt mén på 20 procent for konstante smerter i mellemkødet samt det forhold, at hun havde svært ved at sidde ned længere tid ad gangen, og at hun ikke kunne have sex på grund af smerter ved samleje. Patientforsikringen gav ved efterfølgende afgørelse afslag på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Denne afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte Patientforsikringens vurdering.

Sagen blev indbragt for domstolene og i denne forbindelse forelagt Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at skadelidtes underlivssmerter havde en betydelig indflydelse på den arbejdsmæssige formåen, og at hun havde et erhvervsevnetab på skønsmæssigt 25 procent, svarende til cirka halvdelen af hendes samlede erhvervsevnetab.

Efter skadelidtes forklaring, sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse og sagens øvrige oplysninger om skadelidtes gener fra underliv, migræne og skuldre, fandt retten at kunne lægge til grund, at underlivsgenerne fra patientskaden udgjorde en væsentlig årsag til, at skadelidte ikke havde været i stand til at påtage sig et arbejde med ganske få gående og stående funktioner, og at hun også i forhold til siddende arbejde ville have begrænsninger på grund af smerterne i underlivet.

Retten fandt herefter, at skadelidte var berettiget til erstatning for et erhvervsevnetab på 25 procent samt tabt arbejdsfortjeneste. Patientskadeankenævnet blev derfor ikke frifundet.