Sønderborg 7/4-2021

Sagen angik en patient, der ved en operation den 4. oktober 2012 fik en delvis lammelse af nervus radialis. Patienterstatningen anerkendte det som en patientskade efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 og 24, og vurderede samtidigt, at patienten ikke havde fået nedsat sin erhvervsevne med 15 procent eller mere som følge af skaden, hvorfor han ikke var berettiget til erhvervsevnetab. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen, og lagde i forhold til erhvervsevnetabet vægt på, at behandlingsskaden ikke i sig selv var hindrende eller væsentlig begrænsende i forhold til indtægtsgivende beskæftigelse. Hvis behandlingsskaden ikke var sket, ville patienten også have haft skånehensyn som følge af grundlidelsen – et kompliceret knoglebrud – og størstedelen af patientens gener skyldes knoglebruddets kompleksitet og helingsevner. Patienten var selvstændig fisker, og virksomhedens regnskaber viste også, at virksomhedens omsætning både før og efter behandlingsskade lå på et rimeligt stabilt niveau.

Patienten indbragte spørgsmålet om erhvervsevnetab for domstolene, og under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav udtalelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at patientens erhvervsevnetab var mindre end 15 procent.

Retten fandt, at der på baggrund af Retslægerådets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelser ikke var grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse.