Sønderborg 30/5-2018
Rettens sagsnummer:
BS C3-267/2014
Ankenævnets sagsnummer:
13/336
Dato for dommens afsigelse:
onsdag den 30. maj 2018
Domstol:
Retten i Sønderborg
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Appelleret
Nej
En kvinde i midten af 30’erne blev indlagt med hjertestop og afgik trods genoplivning ved døden 10 dage senere. Hun led blandt andet af kronisk betændelse i bugspytkirtlen og insulinkrævende diabetes. Hun havde dagen før hjertestoppet konsulteret lægevagten på grund af kvalme, smerter i maven og opkastninger. Hun var kendt med mavesmerter og var skrevet op til operation med henblik på fjernelse af galdesten og galdeblære. Der blev ikke foretaget obduktion.
Patienterstatningen vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at dødsfaldet skyldtes behandlingen i lægevagten. Patienterstatningen vurderede, at hun blev undersøgt relevant i lægevagten, og at det på baggrund af den forestående operation var relevant at behandle hende med kvalme- og smertestillende medicin. Afgørelsen blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte afgørelsen med henvisning til Patienterstatningens begrundelse.
Sagen blev indbragt for domstolene. Sagen blev forelagt for Retslægerådet, som vurderede, at man i lægevagten på grund af kvindens diabetes burde have målt blodsukker og testet urinen for ketonstoffer, idet kvalme og opkastninger kunne være tegn på diabetisk syreforgiftning. Retslægerådet kunne dog ikke svare på, om det var overvejende sandsynligt, at kvinden havde diabetisk syreforgiftning ved konsultationen, og om diabetisk syreforgiftning var årsag til hendes dødsfald. Boet gjorde gældende, at der ved behandlingen i lægevagten var begået en klar lægelig fejl, som burde føre til bevislempelse. Retten fandt efter bevisførelsen og Retslægerådets udtalelse, at der ikke var begået en klar fejl i lægevagten. Retten fandt det heller ikke bevist, at kvinden havde diabetisk syreforgiftning eller at diabetisk syreforgiftning var årsag til dødsfaldet. Endelig fandt retten det heller ikke sandsynliggjort, at dødsfaldet kunne have været undgået, hvis der ved konsultationen var blevet målt blodsukker, og urinen var testet for ketonstoffer. Man kunne ikke se bort fra, at dødsfaldet kunne skyldes komplikationer på grund af hendes andre grundsygdomme. Ankenævnet blev herefter frifundet.