Sønderborg 23/6-2017

En kvindelig patient havde i flere år været generet af hjerteflimmer. I slutningen af februar 2013 fik patienten derfor foretaget ablationsbehandling. Under proceduren satte kateteret sig fast ved hjerteklappen, og patienten måtte efterfølgende opereres flere gange, herunder en akut åben operation for at få kateteret fri. Da patienten efterfølgende fortsat havde hjerteflimmer, forsøgte man med en midlertidig pacemaker. Patienten blev efterfølgende diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stress syndrom).

Patienterstatningen vurderede, at patienten var blevet påført en behandlingsskade i form af smerter fra talrige indgreb i brystkassen, fysisk træthed samt psykisk påvirkning efter forløbet i form af PTSD. Patienterstatningen vurderede hendes samlede varige mén til 30 procent hvoraf behandlingsskaden udgjorde et mén svarende til 20 procent. De sidste 10 procent kunne patienten ikke have undgået selv uden behandlingsskaden. Afgørelsen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som stadfæstede afgørelsen.

Patienten indbragte ankenævnets afgørelse for retten. Under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, som udtalte, at patientens fysiske og psykiske smerter i høj grad måtte tilskrives behandlingsskaden. Retten vurderede herefter, at det hverken på baggrund af sagens oplysning eller Retslægerådets udtalelse kunne antages, at patienten med overvejende sandsynlighed ville have fået gener som følge af sin grundlidelse svarende til 10 procent. På denne baggrund fandt retten, at der ikke skulle ske fradrag i det varige mén, og at patienten derfor var berettiget til godtgørelse for varigt mén på 30 procent.

Ankenævnets blev således ikke frifundet.