Sønderborg 12/5-2014

En kvinde havde fået en knæskade i sit højre knæ og fik ved operation rekonstrueret forreste korsbånd samt fjernet en del af den indvendige menisk. Efter operationen havde hun fortsatte gener, og det viste sig, at borekanalen i lårbensknoglen var placeret uhensigtsmæssigt. Pati-entforsikringen anerkendte, at hun var påført en erstatningsberettigende skade i form af ikke optimalt placeret borekanal, og hun blev tilkendt en godtgørelse for svie og smerte på 25.000 kr. samt godtgørelse for 5 % varigt mén. Hun fik afslag på erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte afgørelsen.

Sagen blev herefter indbragt for retten med påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, yderligere godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for et varigt mén på 15 %. Der blev taget forbehold for at medinddrage erhvervsevnetabet i retssagen, afhængigt af hvad Arbejds-skadestyrelsen måtte vurdere herom. Sagen blev forelagt for Retslægerådet, og der blev indhentet vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Dette førte til, at Patientskade-ankenævnet genoptog sagen og anerkendte, at kvinden var påført et erhvervsevnetab på 35 %. Sagen blev sendt tilbage til Patientforsikringen til fastsættelse af erstatning for erhvervsev-netabet samt til vurdering af eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en nærmere bestemt periode.

Patientforsikringen tilkendte herefter erstatning for erhvervsevnetab beregnet på grundlag af en årsløn svarende til hendes faktiske løn i deltidsbeskæftigelse, samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, der tiltrådte den af Patientforsikringen fastsatte årsløn. Kvinden var deltidsarbejdende forud for skaden, og års-lønnen blev fastsat som indtægten i året forud for skaden, jf. erstatningsansvarslovens § 7, stk. 1, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at deltidsansættelsen alene var af midlertidig karakter. Nævnet ændrede forfaldstidspunktet for erhvervsevnetabserstatningen. Rentedatoen blev således ændret fra 18. marts 2013 (månedsdagen for Patientforsikringens modtagelse af nævnets afgørelse) til 11. april 2009 (månedsdagen for Patientforsikringens modtagelse af de sociale akter). Opreguleringen af årslønnen blev som følge af det ændrede forfaldstidspunkt også ændret, således at erstatningen for erhvervsevnetab blev nedsat. Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste blev tiltrådt.

Kvindens endelige påstand i retssagen angik årsløn samt godtgørelse for svie og smerte. Ved-rørende årslønnen blev det gjort gældende, at denne skulle fastsættes skønsmæssigt svarende til fuld tid, jf. erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, idet hendes deltidsansættelse var af midlertidig karakter.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige godtgørelse for svie og smerte. Retten fandt heller ikke, at kvinden havde godtgjort, at der var grundlag for at fastsætte erhvervsevnetabserstatningen skønsmæssigt med udgangspunkt i en fuldtidsstilling. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.