Sønderborg 11/3-2020

Sagen angik en patient, der i 2009 blev opereret for hjernetumor, og som efterfølgende gennemgik et kompliceret postoperativt forløb. I marts 2011 fik han konstateret en tumor i højre underarm, men han havde på daværende tidspunkt ingen gener herfra. Da han efterfølgende fik gener, blev han i november 2011 på ny undersøgt, hvor man konstaterede en påvirkning af højre hånds 4. og 5. finger (ring- og lillefinger). Han gennemgik en operation den 20. januar 2012, hvor man fjernede tumoren. Ved kontrol den 1. februar 2012 oplyste han, at han siden operationen havde haft lidt nedsat følesans i ulnarisgebetet, men at funktionen af armen var normal. Den 27. novmber 2013 oplyste patientens egen læge om nedsat funktion af højre hånd.

Patienterstatningen anerkendte ved afgørelse af 22. januar 2016, at patientens nerveskade var en patientskade, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Ankenævnet ændrede afgørelsen, sådan at patienten ikke var påført en skade som følge af erstatningen. Ankenævnet lagde vægt på, at der ingen tidsmæssig sammenhæng var mellem operationen den 20. januar 2012 og patientens nedsatte funktion af højre arm. Ved en nerveskade vil symptomerne således opstå med det samme, og ikke være noget, der først tilkommer senere hen.

Patienten indbragte afgørelsen for domstolene, og under retssagen afgav Retslægerådets udtalelse. Efter Retslægerådets besvarelse blev nervus ulnaris ikke beskadiget under det operative indgreb.

Retten fandt herefter, at det ikke med overvejende sandsynlighed var godtgjort, at patientens gener skyldtes en nervelæsion eller anden fysisk skade forvoldt ved operationen den 20. januar 2012, jf. KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.