Roskilde 17/3-2016

En kvinde fik foretaget en fedmeoperation den 4. december 2009. Efter operationen fik hun det dårligt, og hendes vægttab på 57 kg. strakte sig over 14 måneder. Bortset fra gener som kvalme og ondt i maven oplevede hun operationen som vellykket. Efterfølgende oplevede hun dog også svimmelhed med besvimelse, tunnelsyn og prikken i arme og ben, og hun blev undersøgt af en række læger. Egen læge noterede i journalen den 11. juni 2010, at der fortsat var en del gener, som lægen vurderede til at have sammenhæng med operationen. Kvinden fik under udredningen foretaget adskillige vippetest, som fremkaldte besvimelse hos hende. I juli 2011 fik hun diagnosticeret POTS, som mulig årsag til hendes gener og symptomer.

Kvinden anmeldte en skade til Patienterstatningen den 28. april 2014. Det var anført i anmeldelsen, at skaden opstod i forbindelse med operationen den 4. december 2009, og at hun blev klar over skaden få måneder efter operationen. Patienterstatningen vurderede, at et eventuelt erstatningskrav var forældet efter lovens § 59, stk. 1, idet anmeldelsen først blev modtaget i Patienterstatningen mere end 3 år efter hun havde eller burde have fået kendskab til skaden. Patienterstatningen vurderede, at kvinden senest den 11. juni 2010 burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med operationen eventuelt var sket en skade.

Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet vurderede, at kvinden burde have fået kendskab til den eventuelt opståede skade i forbindelse med hendes fortsatte gener i månederne efter operationen, og i hvert fald ved konsultationen hos egen læge den 11. juni 2010, hvor lægen fandt en sammenhæng mellem hendes gener og den udførte operation.

Retten lagde til grund, at oplysningerne i anmeldelsesskemaet om kendskab til skaden kort tid efter operationen ikke var afgørende for sagen. Retten vurderede, at der ikke var grundlag for at statuere, at der var viden eller burde viden om noget, som lægerne først efter 2010 tog i betragtning som en mulighed, og at det ved flere undersøgelser efter 2010 stadig var uafklaret, hvad årsagen til generne var. Hverken egen læge, psykolog eller behandlere havde i tiden frem til diagnosticeringen af POTS i juli 2011 kunnet finde en forklaring på hendes gener i form af brystsmerter, åndenød og svimmelhed med besvimelse. Ankenævnet blev derfor dømt til at anerkende, at kvindens eventuelle krav ikke var forældet.