Randers 6/12-2013
Rettens sagsnummer:
BS-4-1405/2010
Ankenævnets sagsnummer:
09/1204
Dato for dommens afsigelse:
fredag den 6. december 2013
Domstol:
Retten i Randers
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En mandelig patient fik den 25. august 2008 indsat en kunstig hofte i venstre side som følge af slidgigt. Han fik efterfølgende udmålt en klinisk benlængdeforskel på mellem 2 ½ - 3 cm, hvoraf op til 1, 5 cm af forkortningen var relateret til operationen den 25. februar 2008.
Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet havde vurderet, at forkortningen ikke kunne anerkendes som en patientskade. Sagen blev indbragt for retten.
Efter Retslægerådets besvarelse lagde retten til grund, at benforkortningen på 1,5 cm lå indenfor det kirurgiske acceptable. Patienten havde derefter ikke godtgjort, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. På den baggrund blev Patientskadeankenævnet frifundet.