Østre Landsret 8/11-2002

En mand blev den 15. maj 1995 indlagt akut på grund af betændelse i mave og arm. Den 17. maj 1995 udviklede han blodforgiftning og blev sat i antibiotisk behandling med bl.a. Gentamicin. Den 18. maj 1995 blev behandlingen med Gentamicin standset, idet koncentrationen heraf i blodet var for høj. Den 20. maj 1995 blev han opereret, og man konstaterede, at han havde tarmslyng. Den 12. juni 1995 blev han udskrevet. Efterfølgende fik han konstateret et høretab. Patientforsikringen afviste at yde erstatning efter patientforsikringsloven, da det ikke var overvejende sandsynligt, at høretabet var forårsaget af Gentamicinbehandlingen eller behandlingen i øvrigt. Patientskadeankenævnet fandt, at det var overvejende sandsynligt, at høretabet var forårsaget af en kombination af Gentamicin og blodforgiftning, men at den tilstødte komplikation i form af høretab ikke var så omfattende eller sjælden, at der kunne ydes erstatning herfor efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var påført en patientskade ved behandlingen.

Efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets svar, lagde landsretten til grund, at sagsøgeren var blevet påført et vist høretab som følge af behandlingen med Gentamicin, uden at omfanget af dette høretab kunne fastslås præcist. Om de enkelte elementer i vurderingen efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fandt landsretten, at Gentamicin var blevet givet med rette, og at den sygdom/tilstand/blodforgiftning, som Gentamicin blev givet imod, var særdeles alvorlig. Sagsøgerens samlede høretab måtte efter Retslægerådets svar anses som let på venstre øre og middel på højre øre, hvorfor høretabet objektivt set måtte anses for en begrænset skade. Høretab er en kendt bivirkning ved behandling med Gentamicin, og sagsøgeren havde ikke godtgjort, at høretab var en sjældent forekommende skade. På denne baggrund fandt landsretten, at den skade, som sagsøgeren måtte være påført ved behandlingen med Gentamicin, ikke var mere omfattende, end hvad sagsøgeren med rimelighed måtte tåle. Betingelserne for erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt.