Østre Landsret 5/5-1999

En kvinde blev i juni 1990 opereret for brystkræft, og hun fik herunder fjernet det højre bryst. Efter operationen blev hun behandlet med bl.a. kemoterapi indtil begyndelsen af 1991. I sommeren 1993 fik hun et tilbagefald. Efter flere konsultationer på hospitalet accepterede hun i september 1993 et tilbud fra hospitalet om en særlig intensiv kemoterapibehandling kombineret med tilbageførsel af sin egen knoglemarv. Denne behandling var et led i et forsøgsprojekt, hvilket hun var bekendt med, da hun gav sit samtykke. Forsøgsprojektet var godkendt af Den videnskabsetiske Komite, inden hendes behandling blev påbegyndt, og hun opfyldte betingelserne for en behandling som foreskrevet i projektet. Som komplikation til behandlingen udviklede hun bl.a. svigt af mange organer samt en svær forstyrrelse i blodets størkningsevne, og som følge heraf udviklede hun blødning/blodpropper i den del af hjernen, som modtager og bearbejder synsindtryk. Det viste sig, at hun havde udviklet blindhed. Kvinden afgik ved døden, inden Patientskadeankenævnet havde truffet afgørelse i sagen.

Patientforsikringen fandt, at skaden ikke var omfattet af patientforsikringsloven. Man vurderede, at den behandling, hun havde modtaget i forbindelse med kemoterapikuren, og den efterfølgende behandling af hendes bivirkninger var i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område. Patientforsikringen fandt endvidere, at der ikke fandtes nogen til rådighed stående behandlingsteknik eller -metode, der henset til den alvorligt fremskredne tilstand af hendes grundsygdom kunne betragtes som ligeværdig med den højdosiskemoterapikur, der blev forsøgt anvendt ved behandlingen af hendes kræftlidelse. Patientforsikringen fandt endelig, at hendes gener skyldtes den kemoterapeutiske behandling, og at det således drejede sig om bivirkninger til de anvendte lægemidler, hvilket er undtaget fra patientforsikringslovens dækningsområde. Betingelserne for at yde erstatning efter patientforsikringsloven fandtes således ikke at være opfyldt, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 3, stk. 3.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ikke ville have handlet anderledes, ligesom skaden ud fra en efterfølgende vurdering ikke fandtes at kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behand lingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af hendes grundsygdom. Nævnet fandt endvidere, at de tilstødte komplikationer ikke var mere omfattende, end hvad hun med rimelighed måtte tåle henset til hendes alvorlige grundsygdom, tilbagevendende brystkræft. Betingelserne for at yde erstatning efter patientforsikringsloven fandtes således ikke opfyldt, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4. Retslægerådet afgav erklæring i sagen ved Østre Landsret.

Østre Landsret fandt, at det efter de lægelige erklæringer i sagen, herunder særlig Retslægerådets erklæring, måtte antages, at behandlingen med dobbelt højdosiskemoterapi medførte komplikationer i hendes tilstand, herunder blodpropper i hjernen, som forårsagede, at hun mistede synet på begge øjne. Østre Landsret fandt det ikke overvejende sandsynligt, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes, hvorfor betingelserne for at kræve erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. På grundlag af Retslægerådets erklæring fandt Østre Landsret endvidere, at det var overvejende sandsynligt, at anvendelse af sædvanlig kemoterapi på behandlingstidspunktet ud fra et medicinsk synspunkt ville have været en lige så effektiv behandling af hendes kræftsygdom som den faktisk anvendte forsøgsbehandling. Det fandtes overvejende sandsynligt, at den blindhed, der blev påført hende ved behandlingen, kunne være undgået ved sædvanlig kemoterapibehandling. Betingelserne for at yde erstatning efter Patientforsikringsloven var således opfyldt, jfr. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.