Østre Landsret 4/5-2011

En mand blev opereret for venstresidigt lårbensbrud den 11. september 1996. Den 5. december 1996 indgav han anmeldelse til Patientforsikringen, der ved afgørelse af 1. april 1997 fandt, at skaden ikke var omfattet af patientforsikringsloven. Ved afgørelse af 14. november 1997 afslog Patientforsikringen at genoptage sagen. Denne afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, der ved afgørelse af 14. februar 200 tiltrådte afslaget på genoptagelse.

Den 10. januar 2007 anmodede pt. Patientforsikringen om at genoptage sagen. Dette blev afslået ved afgørelse af 24. januar 2007. Pt. fik efterfølgende aktindsigt i Patientforsikringens sag. I april 2001 påklagede han afgørelsen af 24. januar 2007 til Patientskadeankenævnet, men inden der forelå en afgørelse fra nævnet, ændrede Patientforsikringen den 11. juli 2007 sin afgørelse, således at der nu var grundlag for genoptagelse efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Patientforsikringen anførte bl.a., at man efter afgørelsen af 24. januar 2007 havde modtaget nye sagsakter. Patientforsikringen anerkendte en skade i form af nervepåvirkning med svære smerter til højre ben samt et stort ar på underbenet, og pt. blev tilkendt en samlet erstatning på 975.500 kr. med tillæg af renter. Ved afgørelse af 8. august 2007 blev pt. tilkendt yderligere 6.200 kr. i erstatning.

If Forsikring indbragte i oktober 2007 Patientforsikringens afgørelser af 11. juli og 8. august 2007 for Patientskadeankenævnet, der tillagde anken opsættende virkning. Patientskadeankenævnet traf herefter den 24. april 2008 afgørelse om afvisning af kravet som forældet i medfør af den dagældende lov om patientforsikring § 19, stk. 2 (10 års forældelse).

Pt. anlagde herefter sag ved byretten mod både Patientskadeankenævnet og Patientforsikringen. Overfor Patientskadeankenævnet var der nedlagt påstand om, at nævnet skulle anerkende, at hans krav ikke var forældet. Over for Patientforsikringen var der nedlagt påstand om betaling af erstatning i overensstemmelse med Patientforsikringens afgørelse af 11. juli 2007.

Byretten henviste spørgsmålet om forældelse til særskilt behandling ved Østre Landsret. If Forsikring indtrådte som biintervenient med støtte til Patientskadeankenævnets frifindelsespåstand.

Landsretten frifandt Patientskadeankenævnet med følgende begrundelse:

”Efter den dagældende lov om patientforsikring § 19, stk. 1, skal erstatningskrav efter loven være anmeldt til patientforsikringsforeningen senest 5 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Efter § 19, stk. 2, indtræder forældelse af erstatningskrav dog senest 10 år efter den dag, skaden er forårsaget.

Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 144 af 8. februar 1991) fremgår, at det blandt andet af hensyn til muligheden for at undersøge grundlaget for erstatningssagerne findes nødvendigt, at der fastsættes en forældelsesfrist på området. Det fremgår videre, at den 5-årige frist i § 19, stk. 1, ikke er absolut, mens patienter dog efter § 19, stk. 2, afskæres fra at rejse erstatningskrav senere end 10 år efter, at skaden er forårsaget.

Det er under sagen uomtvistet, at den omhandlede skade er forårsaget den 11. september 1996. Det er endvidere uomtvistet, at pt. ikke påklagede Patientskadeankenævnets afgørelse af 14. februar 2000, som derfor afsluttede sagsbehandlingen i henhold til den oprindelige skadesanmeldelse fra januar 1997.

Selvom forældelsesfristen afbrydes ved anmeldelse, indebærer dette ikke, at en ny 10-års frist begynder at løbe fra anmeldelsestidspunktet eller et senere tidspunkt, hvor sagsbehandlingen afsluttes, ligesom forældelsesfristen ikke kan anses for suspenderet under sagsbehandlingen med den virkning, at sagsbehandlingstiden skal tillægges forældelsesfristen helt eller delvist, i hvert fald ikke i et tilfælde som det foreliggende, hvor sagsbehandlingstiden var afsluttet længe før udløbet af 10-års-fristen. Forældelsesfristen i patientforsikringslovens § 19, stk. 2. var derfor udløbet, da pt. anmodede om genoptagelse den 10. januar 2007.

Det kan ikke ændre herved, at Patientforsikringen i sin udtalelse af 7. september 1999 til Patientskadeankenævnet muligvis ikke var i besiddelse af side 2 i professor …s erklæring af 14. april 1999.” Patientskadeankenævnet blev således frifundet.