Østre Landsret 30/8-2012

Sagen omhandler en mand, som i et halvt års tid havde haft tiltagende smerter i ryggen og lænden strækkende sig ud på bagsiden af venstre lår. Den 17. maj 2005 foretog man en række undersøgelser, herunder blev der taget blodprøver, som viste normale forhold bortset fra let nedsat nyrefunktion (kreatinintal 133).

Den 9. juli 2005 blev manden indlagt på grund af almen utilpashed og forhøjet blodtryk. Han fik taget blodprøver, som viste et kreatinintal på 570, og dagen efter var kreatinintallet steget til 680. Den 11. juli 2005 fik han lagt venstresidig nefrostomi (dræn for at sikre afløb fra nyrerne), og den 13. juli 2005 blev det nødvendigt at lægge højresidig nefrostomi. Den 25. juli 2005 fandt man ud af, at manden led af en sjælden bindevævssygdom (retroperitoneal fibrose), som medførte aflukning af begge urinledere indenfor kort tid. Han fik samme dag indlagt et såkaldt JJ-kateter for at aflaste nyrerne.

Skadelidte anmeldte det forhold, at man efter undersøgelsen i maj 2005 ikke havde fulgt op på blodprøverne, der viste nedsat nyrefunktion, og at man burde have iværksat behandling på et tidligere tidspunkt.

Patientforsikringen fandt, at han ikke var påført en erstatningsberettigende skade, jf. pfl § 1, stk.1, og § 2, stk.1. Man fandt, at behandlingen havde været i overensstemmelse med den erfarne specialists standard.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Det var dog nævnets vurdering, at behandlingen ikke havde været i overensstemmelse med den erfarne specialists standard. Man burde have reageret på den første prøve i løbet af 1-2 uger, og der burde højst være gået yderligere 2-4 uger til næste kreatininkontrol. Ved indlæggelsen den 9. juli 2005 var der således gået 2 uger ud over et acceptabelt tidspunkt for kreatininkontrollen. Nævnet fandt, at behandlingsforsinkelsen med overvejende sandsynlighed har haft betydning for graden af nyresvigt i den akutte fase, men ikke har haft betydning for den påkrævede behandling.

Sagen blev indbragt for Retten i Roskilde og forelagt Retslægerådet. På baggrund af Retslægerådets besvarelser fandt retten, at der var begået en fejl ved, at man ikke indkaldte sagsøgeren til en kontrolmåling i løbet af en måneds tid. Retten fandt det dog ikke bevist, at behandlingen på baggrund af en sådan kontrol efter den erfarne specialists standard kunne eller burde være iværksat tidligere end den 9. juli 2005. Uanset om det kunne være sket tidligere, fandt retten det ikke godtgjort, at det ville have haft indflydelse på det videre forløb. Retten ophævede sagsomkostningerne, idet der var blevet begået en lægelig fejl, og sagsøger således har haft god grund til at føre sagen.

Sagen blev anket til Østre Landsret, som stadfæstede Retten i Roskildes dom. Landsretten fandt, at der selv med bevislempelse ikke var grundlag for at antage, at skadelidte i forhold til følgen af grundsygdommen blev påført en varig merskade, som ville have været undgået ved rettidig indkaldelse til kontrol. Appellanten blev pålagt at betale Patientskadeankenævnets sagsomkostninger for begge retter.