Østre Landsret 30/6-2010

Rettens sagsnummer:

B-3152-04

Ankenævnets sagsnummer:

2003-00-284

Dato for dommens afsigelse:

onsdag den 30. juni 2010

Domstol:

Østre Landsret

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

oel300610

En kvinde blev den 6. februar 2001 indlagt på sygehus, fordi hun gennem tre uger havde haft hovedpine. Hun var træt, rystede på hænder og fødder og havde lette problemer ved gang. Den 8. februar 2001 foretog man en lumbalpunktur. Først ved andet forsøg lykkedes det at foretage indstik. I dagene efter klagede hun over rystelser på højre ben, styringsbesvær af højre side, gangfunktionsproblemer og kraftesløshed af begge ben. Man fandt, at der var tale om en funktionel lammelse. Kvinden anvendte efterfølgende kørestol og rollator.

Patientforsikringen fandt, at hun ikke var påført en fysisk skade i forbindelse med undersøgelserne eller behandlingerne, og at de delvise lammelser med overvejende sandsynlighed var funktionelt betingede. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at hun ikke med overvejende sandsynlighed var påført en fysisk skade i forbindelse med lumbalpunkturen, idet generne i form af lammelse af benene og slap blære skyldtes grundlidelsen i form af en infraneklear lammelse (dvs. nedsat muskelspænding og svækkelse af reflekserne) eller en funktionelt betinget lammelse af benene. Sagen blev indbragt for retten.

Retten lagde efter Retslægerådets besvarelse til grund, at der ved de undersøgelser, som efter foretagelse af lumbalpunkturen blev udført for blandt andet at finde årsagen til lammelsen af benene, ikke fandtes nogen lægelig biologisk forklaring på lammelsen, og at det var usandsynligt, at lumbalpunkturen havde forårsaget lammelsen. Man lagde endvidere efter Retslægerådets erklæringer til grund, at der ikke forelå dokumentation for nogen beskadigelse af de sensoriske rødder, eller for at vandladningsproblemerne i øvrigt skulle have nogen sammenhæng med lumbalpunkturen. Herefter fandt man det – uanset hendes oplevelse under udførelsen af lumbalpunkturen og den tidsmæssige sammenhæng med lammelsen i benene - ikke godtgjort, at hun i forbindelse med lumbalpunkturen var blevet påført en fysisk skade, som omhandlet i den dagældende patientforsikringslovs § 1, stk. 1. Patientskadeankenævnet blev frifundet.