Østre Landsret 3/7-2009

En 55-årig kvinde blev i november 2003 opereret for prolaps (sammenfald) af endetarmen. Ved operationen blev kvinden påført en komplikation i form af anastomoselækage. Patientforsikringen havde ikke fundet kvinden berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven, hvilket Patientskadeankenævnet tiltrådte. Nævnet fandt, at den hændelige komplikation hverken var tilstrækkelig sjælden eller tilstrækkelig alvorlig henset til grundsygdommen. Landsretten fandt derimod, at kvinden var berettiget til erstatning efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Retten lagde ved alvorlighedsvurderingen vægt på det samlede skadesbillede i form af anastomoselækage med bughindebetændelse, ophold på intensivafdeling, anlæggelse af stomi og navnlig et stort bughindebrok holdt op imod grundsygdommen (endetarmsprolaps), der ifølge Retslægerådets udtalelse sædvanligvis ikke er livstruende, men giver anledning til afføringsgener og forringet livskvalitet. Retten lagde også vægt på, at indgrebet ifølge udtalelse fra to sagkyndige (jf. nedenfor) betegnes som et sikkert indgreb. Vedrørende sjældenhedsvurderingen havde Retslægerådet udtalt, at litteraturen ikke tillader en nærmere præcisering af, om det samlede skadesbillede optræder i mere eller mindre end 2% af tilfældene, hvor der foretages rectumprolapsoperation, men at det optræder i mindre end 5% af tilfældene. Der var imidlertid på skadelidtes begæring indhentet sagkyndig udtalelse fra to professorer i mave-tarmkirurgi, der på baggrund af deres ”kliniske erfaring” havde tilkendegivet, at anastomoselækage med fuldt ud så alvorligt forløb og følger som i den aktuelle sag optræder ved mindre end 2% af operationerne. Landsretten fandt, at sagsøger henset til erklæringen havde godtgjort, at det samlede skadesbillede opfyldte sjældenhedskriteriet, og retten bemærkede, at erklæringen ikke var uforenelig med det af Retslægerådet oplyste. Landsretten fandt herefter, at den indtrådte skade var mere omfattende, end hvad kvinden med rimelighed måtte tåle, henset til skaden alvor i forhold til hendes sygdom og helbredstilstand i øvrigt og det oplyste om skadens sjældenhed. Patientskadeankenævnet blev derfor dømt til at anerkende skaden.