Østre Landsret 29/4-2003

En mand blev den 24. juli 1996 opereret for en diskusprolaps. Han blev senere reopereret den 3. august 1996. Han var registreret revisor i et anpartsselskab, som han ejede 50 % af.

Patientforsikringen havde anerkendt, at manden ved operationen den 24. juli 1996 var påført en patientskade efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Man vurderede skaden til et varigt mén på 15 %. Man havde imidlertid givet afslag på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for et driftstab i det anpartsselskab, som han var medejer af, idet et eventuelt driftstab var at anse som et afledet krav, som ikke kunne erstattes. Patientskadeankenævnet havde tiltrådt afgørelsen, og manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra skadens indtræden indtil stationærtidspunktet.

Efter en samlet vurdering af det foreliggende bevismateriale, herunder også af at grundlidelsen måtte antages at have haft betydning for hans arbejdsevne, og at han i sygdomsperioden arbejdede i et ikke ubetydeligt omfang, fandt Landsretten det ikke godtgjort, at skadelidtes vederlæggelse gennem selskabets overskud var blevet mindre som følge af patientskaden. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.