Østre Landsret 28/3-2014

Sagen omhandler en på skadestidspunktet 27-årig kvinde, som i forbindelse med fødsel af sit første barn den 27. august 2004 pådrog sig en bristning af mellemkødet (spincterruptur). Herudover led hun af invaliderende migræne og recidiverende skulderproblemer.

Patientforsikringen anerkendte, at skaden i form af sphincterruptur var erstatningsberettigende efter lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 1, og tilkendte kvinden godtgørelse og erstatning. Hun fik bl.a. godtgørelse for et varigt mén på 20 procent for konstante smerter i mellemkødet, at hun havde svært ved at sidde ned længere tid ad gangen og seksuelle problemer. Patientforsikringen gav ved en efterfølgende afgørelse afslag på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Denne afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte Patienterstatningens vurdering.

Sagen blev indbragt for domstolene og i denne forbindelse forelagt Arbejdsskadestyrelsen. Arbejds-skadestyrelsen vurderede, at skadelidtes underlivssmerter havde en betydelig indflydelse på den arbejdsmæssige formåen, og at hun havde et erhvervsevnetab på skønsmæssigt 25 procent, svarende til cirka halvdelen af hendes samlede erhvervsevnetab.

Byretten fandt på baggrund af skadelidtes forklaring sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse og sagens øvrige oplysninger om skadelidtes gener fra underliv, migræne og skuldre, at underlivsgenerne fra patientskaden udgjorde en væsentlig årsag til, at skadelidte ikke havde været i stand til at påtage sig et arbejde med ganske få gående og stående funktioner, og at hun også i forhold til siddende arbejde ville have begrænsninger på grund af smerterne i underlivet. Byretten fandt herefter, at skadelidte var berettiget til erstatning for et erhvervsevnetab på 25 procent samt tabt arbejdsfortjeneste. Patientskadeankenævnet blev derfor ikke frifundet.

Patientskadeankenævnet ankede sagen til Østre Landsret. Landsretten udtalte, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse, og at bevisbyrden herfor påhviler skadelidte. Det var ikke nærmere oplyst, hvilken lægefaglig vurdering, der lå til grund for Ar-bejdsskadestyrelsens vurdering i den vejledende udtalelse. Heroverfor stod, at den afgørelse, der blev anfægtet, var truffet af Patientskadeankenævnet, som er et sagkyndigt kollegialt organ, hvori deltager bl.a. to sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab. På den baggrund og efter Retslægerådets besvarelse fandt landsretten, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering, som Patientskadeankenævnet havde foretaget. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.