Østre Landsret 21/5-2002

En kvinde havde i forbindelse med tidligere fødsel pådraget sig en del bristninger, herunder en delvis overrivning af den højre lille skamlæbe. Også som følge af den tidligere fødsel havde hun en sejldannelse af hud ved overgangen mellem skedeindgang og mellemkødet. Man foretog derfor indgreb den 30. marts 1995, hvor man fjernede den del af skamlæben, der sad bag overrivningen, ligesom man ved såkaldt Fentonplastik fjernede sejldannelsen for at gøre skedeindgangen lidt større. Kvinden var utilfreds med operationsresultatet blandt fordi den delvise fjernelse af den indre skamlæbe bevirkede asymmetriske forhold, og fordi huden i mellemkødet var udspændt, hvilket gav seksuelle problemer.

Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, da hendes nuværende gener ikke kunne tilskrives operationen den 30. marts 1995, hvilket Patientskadeankenævnet tiltrådte, og kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende fysisk skade ved operationen.

Landsrettens flertal fandt det ikke med overvejende sandsynlighed godtgjort, at en eventuel skade kunne være undgået ved anvendelse af anden behandling eller ved anvendelse af en anden til rådighed stående teknik jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og 3. Efter sagsøgers forklaring sammenholdt med journalnotat fra forundersøgelsen, måtte det imidlertid lægges til grund, at hun ikke ønskede, at hele den pågældende del af højre skamlæbe skulle fjernes. Man fandt ikke grundlag for at fastslå at overskridelsen af sagsøgers begrænsning i samtykket til operationen i sig selv udgjorde en ”fysisk skade” i patientforsikringslovens forstand. Det måtte således afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler, om dette forhold kunne medføre erstatnings- eller godtgørelsespligt for sygehuset.

Mindretallet fandt, at den faktisk udførte operation på skamlæben ikke var udført i overensstemmelse med det planlagte indgreb, og da der ikke i de lægelige erklæringer i øvrigt var holdepunkter for at antage, at det planlagte indgreb ikke kunne være udført, fandt man, at sagsøgeren var påført en fysisk skade, som var erstatningsberettigende efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, i lov om patient-forsikring.