Østre Landsret 21/2-2003

En 14-årig pige fik i 1994 foretaget en levertransplantation på grund af medfødt manglende udvikling af galdegangssystemet. Ca. et år senere blev det påvist, at hun var smittet med hepatitis B virus. Den påførte hepatitis B virusinfektion bevirkede, at pigen udviklede skrumpelever. Retransplantation i 1996 måtte opgives på grund af blødning. I forbindelse med fornyet forsøg på retransplantation i 1998 afgik pigen ved døden. Patientforsikringen gav afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, idet man ikke fandt det overvejende sandsynligt, at pigen var blevet påført hepatitis B virusinfektion i forbindelse med levertransplantationen i 1994.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet man fandt at behandlingen havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard, og at skaden ikke var sjælden og alvorlig nok til anerkendelse. Boet efter den afdøde pige nedlagde ved landsretten påstand om, at der var indtrådt en erstatningsberettigende skade.

Landsretten lagde til grund, at der ikke i 1994 var indikation for at vaccinere mod hepatitis B virus infektion før en levertransplantation, hvorfor betingelserne i patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Man lagde vægt på, at kronisk leversyge patienter har en betydelig nedsat virkning af en sådan vaccination, og at effekten af vaccination er ufuldstændigt dokumenteret. Landsretten fandt det derfor ikke ud fra en efterfølgende vurdering overvejende sandsynligt, at foretagelse af vaccination mod hepatitis B virus i forbindelse med transplantationen i 1994 ville have medført, at påførelse af hepatitis B virus kunne have været undgået. Betingelserne for erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 3, var herefter ikke opfyldt. Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt patientskaden var omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fandt landsretten, at påførelse af hepatitis B virus var en alvorlig skade for pigen. Landsretten fandt videre, at det måtte tages i betragtning, at hendes grundsygdom var så alvorlig, at levertransplantation var nødvendig. Endvidere havde påførelse af hepatitis B virus specifik sammenhæng med behandlingen af hendes grundsygdom. Uanset at det ubestridt måtte lægges til grund, at skaden medførte, at pigen afgik ved døden, fandtes skaden på denne baggrund ikke at være mere omfattende, end hvad hun måtte tåle, hvorfor betingelserne for erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, heller ikke var opfyldt. Patientskadeankenævnet blev frifundet.