Østre Landsret 20/5-2005

Rettens sagsnummer:

3589-00

Ankenævnets sagsnummer:

1999-00-071

Dato for dommens afsigelse:

fredag den 20. maj 2005

Domstol:

Østre Landsret

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

oel200505

En 47-årig kvinde blev den 23. oktober 1997 indlagt med henblik på operation for kræft i venstre bryst. I forbindelse med operationen opstod læsion af nerven til brystkassen, nervus thoracicus, som blev syet sammen. Kvinden havde efterfølgende gener i form af føleforstyrrelser på indersiden af venstre arm samt smerter og bevægeindskrænkning. Ved en undersøgelse den 18. maj 1998 blev der konstateret lammelse af musklen mellem brystkassen og forsiden af skulderbladet efter nervelæsionen. Patientforsikringen fandt, at nervelæsionen ikke kunne anses for at være en erstatningsberettigende komplikation. Patientforsikringen lagde vægt på, at behandlingen var foregået i overensstemmelse med bedste specialiststandard i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Endvidere blev der lagt vægt på, at komplikationen ikke var tilstrækkelig alvorlig henset til kvindens meget alvorlige grundsygdom, som var brystkræft, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at behandlingen var foregået i overensstemmelse med bedste specialiststandard, og at komplikationen ikke var tilstrækkelig alvorlig, om end sjælden, til at udløse erstatning efter patientforsikringsloven. Ved vurderingen af alvorlighedskriteriet lagde man vægt på, at en del af kvindens gener ikke havde årsagssammenhæng med komplikationen, og at den del af generne, der havde årsagssammenhæng med nervelæsionen, ikke kunne begrunde, at alvorlighedskriteriet kunne anses for opfyldt. Ved landsretten nedlagde kvinden påstand om, at hun var berettiget til erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

I forbindelse med retssagen indhentede man en udtalelse fra Retslægerådet. Landsretten fandt i modsætning til Patientskadeankenævnet, at alle kvindens gener måtte anses for følger efter operationen, men idet der blev lagt vægt på alvorligheden af hendes grundlidelse, var der ikke et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.