Østre Landsret 2/12-2002
Rettens sagsnummer:
B-637-00
Ankenævnets sagsnummer:
1998-00-182
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 2. december 2002
Domstol:
Østre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
Appelleret
Nej
En mand med Morbus Scheuermann og jævnlige lændesmerter gennem mange år havde siden august 1995 haft tiltagende smerter i lænden og gennemgik den 28. februar 1996 diskusprolapsoperation. Operationsresultatet var ringe med nyopståede sensibilitetsforstyrrelser og deraf nedsat funktion af blære, tarm og seksualfunktion. Endvidere havde han kroniske funktionsbegrænsende rygsmerter. Han var uddannet maskinarbejder med videreuddannelse som maskinmester og merkonom. Han blev efter operationen afskediget fra sin stilling som salgsingeniør og tilkendt mellemste førtidspension. Patientforsikringen anerkendte, at komplikationerne opstået ved operationen den 28. februar 1996 kunne anerkendes efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og tilkendte ham bl.a. godtgørelse for et varigt mén på 25 % og erstatning for et erhvervsevnetab på 15 %, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han som følge af patientskaden var påført et varigt mén på 30 % og et erhvervsevnetab på 50 %.
I forbindelse med retssagen blev der indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor ménet blev vurderet til 25 % og erhvervsevnetabet til 50 %. Landsretten bemærkede, at den afgørelse, der var anfægtet af sagsøger, var truffet af Patientskadeankenævnet, som er et sagkyndigt kollegialt organ, hvori deltager bl.a. to sagkyndige medlemmer indenfor lægevidenskab. Patientskadeankenævnet træffer afgørelse i et større antal sager, og må antages at have opbygget en særlig erfaring i vurderingen af disse sager. Der må derfor foreligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte den skønsmæssige vurdering, som Patientskadeankenævnet har foretaget. I den foreliggende sag havde Arbejdsskadestyrelsen, der også har en særlig erfaring i vurderingen af skader, vurderet at 2/3 af erhvervsevnetabet på 75 % måtte henføres til patientskaden, mens 1/3 måtte henføres til den forudbestående lidelse. Landsretten bemærkede, at Arbejdsskadestyrelsen måtte anses for at have afgivet udtalelsen på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, ligesom Arbejdsskadestyrelsen nærmere havde redegjort for, at prognosen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet i væsentlig samme omfang som tidligere efter operation ifølge neurokirurgerne var 90 %. Også speciallægeerklæring og vidneforklaringer under sagen støttede Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet. Efter disse samstemmende vurderinger fandt landsretten sikkert grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering, som Patientskadeankenævnet havde foretaget, og hvis lægelige ekspertgrundlag landsretten ikke var forelagt nærmere oplysninger om. Landsretten fandt på dette grundlag, at sagsøger var påført et erhvervsevnetab på 50 %. Landsretten fandt derimod ikke efter de foreliggende oplysninger grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets skønsmæssige vurdering af méngraden som følge af behandlingsskaden. Det blev i øvrigt bemærket, at Arbejdsskadestyrelsens vurdering heraf var sammenfaldende med Patientskadeankenævnets vurdering.