Østre Landsret 18/8-2003

En mand med strubekræft gennemgik en række strålebehandlinger. Efterfølgende havde han gener fra venstre arm og ben, og man konstaterede, at symptomerne lignede påvirkning af rygmarven som følge af strålebehandlingen. Manden afgik senere ved døden.
Patientforsikringen fandt, at manden ikke var påført en erstatningsberettigende skade, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt. Nævnet fandt, at afskærmningen ved strålebehandlingen var foretaget efter bedste specialiststandard, og at man ikke kunne undgå at berøre rygmarven, hvis behandlingen skulle være tilstrækkelig. Nævnet fandt endvidere, at stråleskaden ikke var tilstrækkelig alvorlig set i forhold til grundsygdommen strubekræft, som ubehandlet har en dødelig prognose. Endelig havde patientens overvægt gjort det nødvendigt at afvige fra den sædvanlige feltteknik. Boet nedlagde ved landsretten påstand om, at manden var påført en erstatningsberettigende skade efter patientforsikringsloven.

Landsretten fandt på grundlag af en udtalelse fra Retslægerådet, at der ikke var ansvarsgrundlag efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og 3, samt at det ikke var sandsynligt, at en strålebetinget rygmarvspåvirkning i nakken kunne give symptomer af den karakter, som gik forud for patientens død. Man fandt, at patienten uden strålebehandling hurtigt ville have fået alvorlige følger på grund af vækst af svulsten, og at han efterfølgende ville dø af strubekræften. Uanset at strålebetinget rygmarvspåvirkning var sjælden, fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse.