Østre Landsret 18/12-2001

Sagsøger fik den 15. februar 1997 i forbindelse med rutinekontrol af sin sukkersyge konstateret begyndende koldbrand af højre storetå. Der blev iværksat behandling herfor. Den 13. maj 1997 fandt man på højre ben en tæt forsnævring på pulsåren ved knæet og på venstre ben en tillukning af pulsåren ved knæet. Behandlingen blev på grund af en række fejl forsinket.Den 4.september 1997 blev venstre ben amputeret, ca. 15 cm under knæet. Patientforsikringen anerkendte skaden som omfattet af patientforsikringsloven § 2, stk. 1, nr. 1, og tilkendte skadelidte godtgørelse for mén og svie og smerte med følgende begrundelse: ”Patientforsikringen har vurderet, at godtgørelse for svie og smerte skal fastsættes skønsmæssigt, idet det ikke er muligt at fastlægge nærmere, i hvilket omfang skadelidte ville have været syg, såfremt man havde handlet hurtigere i forløbet. Dette er begrundet i, at skadesforløbet i marts 1997 startede med, at skadelidte havde begyndende koldbrand i højre storetå og i august 1997 behandlingskrævende symptomer også i venstre ben og som følge heraf i et vist omfang ville have været syg på grund af disse forhold.

Patientforsikringen har vurderet, at skadelidte sandsynligvis ville have haft et andet og kortere sygeforløb, såfremt man på de respektive sygehuse havde handlet hurtigere og mere effektivt. Det findes således overvejende sandsynligt, at man kunne have undgået amputation af underbenet, men det ville dog have været nødvendigt med operativ behandling under alle omstændigheder.

Patientforsikringen har herefter fastsat skadelidtes godtgørelse for svie og smerte til kr. 10.000,-.

Ved den skønsmæssige vurdering har Patientforsikringen lagt vægt på, at forsinkelserne igennem hele forløbet har medført yderligere gener og smerter i et ikke nærmere definerbart omfang.”

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Skadelidte nedlagde ved landsretten påstand om yderligere godtgørelse på 25.020 kr. for svie og smerte.

Landsretten frifandt Patientskadeankenævnet, idet det måtte lægges til grund, at sagsøgerens sygeperiode dels skyldets sagsøgerens grundsygdom - dårligt kredsløb - dels patientskaden i form af den forsinkede behandling. Det var ikke godtgjort, at sagsøgeren i sygeperioden havde været sengeliggende uden for de perioder, hvor han var indlagt. Landsretten henviste til, at Patientskadeankenævnet havde fastslået, at det ikke var muligt at fastlægge nærmere, hvilken del af sagsøgers sygeperiode der skyldtes patientskaden eller hans grundlidelse og derfor havde tilsluttet sig Patientforsikringens skønsmæssige fastsættelse af godtgørelsen for svie og smerte.

Landsretten fandt efter det forelagte sammenholdt med forarbejderne til patientforsikringsloven ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Patientskadeankenævnet havde udøvet.