Østre Landsret 18/1-2005

En 5 måneder gammel pige blev den 12. december 1996 opereret for en medfødt hjertefejl. Nogle dage efter operationen fik lægerne på sygehuset mistanke om, at der var sket en påvirkning af hjernen, idet pigen virkede stiv og havde tilfælde med kramper. En efterfølgende MR-scanning viste, at pigen havde en hjerneskade. Det blev desuden konstateret, at pigen havde en kromosomfejl. Patientforsikringen fandt, at pigen ikke var blevet påført en skade i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4. Patientforsikringen lagde ved sin afgørelse vægt på, at pigen led af en svær hjertelidelse, der uden en operation ville have en meget dårlig prognose, og at operationen derfor blev gennemført på korrekt indikation og efter anerkendte retningslinier. Det blev endvidere tillagt vægt, at hjerneskaden ikke var tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed og heller ikke tilstrækkelig alvorlig i forhold til pigens grundlidelse.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse med samme begrundelse. Pigens forældre indbragte herefter sagen for landsretten med påstand om, at pigen var berettiget til erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Landsretten lagde efter Retslægerådets udtalelse til grund, at pigens hjerneskade var en følge af utilstrækkelig iltforsyning til hendes hjerne i døgnet efter operationen. Årsagen til den manglende iltforsyning var ukendt, men Retslægerådet fandt det mest sandsynligt, at det var en kombination af infektion, hurtig hjerteaktion samt et kritisk blodtryksfald. Landsretten fandt herefter, at hjerneskaden med overvejende sandsynlighed måtte anses for indtrådt som følge af en komplikation i forløbet umiddelbart efter hjerteoperationen. Ved vurderingen af pigens helbredstilstand lagde landsretten til grund, at pigens medfødte kromosomfejl havde bidraget til hendes handicap, men ikke til de omfattende hjerneskader. Endelig lagde landsretten efter en samlet vurdering af Retslægerådets udtalelse til grund, at pigens hjertesygdom medførte, at hendes prognose for overlevelse uden operation var meget dårlig. Hjerneskaden fandtes desuden ikke at være tilstrækkelig sjælden, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.