Østre Landsret 16/12-2010

En kvinde var den 6. juli 2001 udsat for en anerkendt arbejdsskade, idet hun pådrog sig en skade i akillessenen. Den 30. juli 2002 var hun udsat for en anerkendt patientskade, idet hun fik en læsion af den dybe galdegang. Kvinden anlagde sag mod Ankestyrelsen og Patientskadeankenævnet med påstand om erstatning for erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten lagde efter bevisførelsen, navnlig Ankestyrelsens lægekonsulents oplysninger til grund, at hendes arbejdsskade ikke medførte, at hendes erhvervsevne var nedsat med 15 % eller derover. Retslægerådets udtalelse førte ikke til et andet resultat. Tilkendelsen af førtidspension, som var begrundet i såvel følger efter galdestensoperation, smerter i højre fod og tendens til smerter i højre skulder, førte heller ikke til en anden vurdering. Ankestyrelsens påstand om frifindelse blev derfor taget til følge. Patientskadeankenævnet tiltrådte i sin afgørelse blandt andet, at kvindens patientskade i form af læsion af den dybe galdegang ikke berettigede hende til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Vedrørende både tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab henviste nævnet til navnlig generne fra hendes ene akillessene. Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste fandt nævnet, at generne som følge af arbejdsskaden, selv hvis patientskaden ikke var indtrådt, ville have ført til, at hun havde måttet opgive at arbejde som sygehjælper. Vedrørende erhvervsevnetab fandt nævnet, at kvindens nuværende erhvervsevne for størstedelens vedkommende måtte tilskrives følgerne af arbejdsskaden, og at det ikke kunne tilskrives følgerne af patientskaden, såfremt hun ikke var i stand til at finde og bestride et arbejde til en løn svarende til lønnen på patientskadetidspunktet. Det fremkomne for landsretten, herunder Retslægerådets udtalelse og navnlig det af lægekonsulenten oplyste, indebar, at landsretten måtte lægge til grund, at generne fra arbejdsskaden ikke ville have medført, at hun havde måttet opgive sit arbejde som sygehjælper. Kvindens forklaring for retten fandtes overensstemmende hermed. Landsretten fandt derfor, at et væsentligt led i nævnets afgørelse ikke kunne lægges til grund efter de fremkomne oplysninger. Landsretten fandt imidlertid, at dette ikke var ensbetydende med, at det ved afgørelsen af spørgsmålet om erhvervsevnetab af landsretten kunne lægges til grund, at hendes erhvervsevnetab skulle fastsættes til 15 % eller derover, eller at der på det foreliggende skulle tages stilling til påstanden om tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten fandt derfor, at sagen skulle hjemvises til Patientskadeankenævnet til fornyet vurdering af spørgsmålet om såvel erhvervsevnetab som tabt arbejdsfortjeneste.