Østre Landsret 15/5-2003

En kvinde fik efter et ophold i maj 1998 på en psykiatrisk afdeling konstateret nogle ledskred i nakken, som ultimo 1998 blev operativt behandlet. Det var kvindens opfattelse, at hun havde pådraget sig skaden i forbindelse med en episode, hvor hun under opholdet på den psykiatriske afdeling var blevet lagt tvangsmæssigt i seng.

Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, da man fandt, at kvinden med overvejende sandsynlighed ikke var blevet påført fysisk skade ved behandlingen på sygehuset. Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet man fandt, at det ikke var overvejende sandsynligt, at et muligt og under alle omstændigheder relativt beskedent nakketraume i forbindelse med en sengelægning kunne forklare hendes gener med blandt andet ledskred i nakken. Det var således nævnets opfattelse, at kvindens ledskred skyldtes en grundlæggende ryglidelse og ikke behandlingen på sygehuset.
Landsretten fandt, at det på grundlag af de faktiske oplysninger og Retslægerådets udtalelse ikke var overvejende sandsynligt, at ledskred i sagsøgers nakke var forvoldt under omstændigheder, som anført i patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Henset til Retslægerådets besvarelse var der ikke grundlag for at antage, at ledskred i sagsøgerens nakke var forvoldt eller forværret som følge af for sen eller forkert behandling. Man fandt det heller ikke for godtgjort, at tilsynet med sagsøgeren havde været mangelfuldt, eller at sagsøgeren havde været udsat for traumer mod nakken som følge af mangelfuldt tilsyn i forbindelse med den medikamentelle behandling. Der var derfor heller ikke grundlag for at pålægge et erstatningsansvar i medfør af patientforsikringslovens § 3, stk. 2.