Østre Landsret 15/10-2010

Sagen drejede sig om, i hvilket omfang tvilling A og tvilling B var blevet påført skader i forbindelse med sygehusbehandling før, under og efter deres fødsel samt størrelsen af erstatning herfor. En kvinde fik i sidste del af sin tvillingegraviditet konstateret komplikationer i form af tvilling til tvilling transfusionssyndrom (TTTS) med moderat påvirkning af fostrene.

Patientskadeankenævnet vurderede, at tvillingerne som følge af fejlagtig behandling ved fødslen var påført et varigt mén på 100 %, hvoraf 50 % skyldtes grundlidelsen i form af følger efter TTTS, og 50 % skyldtes behandlingen. Nævnets afgørelse blev indbragt for retten både af forsikringsselskabet (sag 1) og af forældrene (sag 2).

Sagen blev vurderet af Retslægerådet for så vidt angår årsagssammenhæng. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at det samlede varige mén for hvert af børnene var 120 %, hvoraf 100 % skyldtes grundlidelsen, og 20 % behandlingen. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter tvillingerne henset til Retslægerådets udtalelse om årsagssammenhæng havde et varigt mén på 120 %, hvoraf 100 % var en følge af deres grundsygdom, og de resterende 20 % var forårsaget af patientskaderne. I sag 1 blev Patientskadeankenævnet domfældt, og i sag 2 blev Patientskadeankenævnet frifundet.