Østre Landsret 14/12-2021
Patient havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at fastætte erstatning for erhvervsevnetab ved ankenævnets oprindelige afgørelse. Ydereligere havde patienten ikke godtgjort, at han ville have været erhvervsaktiv efter han havde nået folkepensionsalderen.
Rettens sagsnummer:
BS-39505/2020
Ankenævnets sagsnummer:
2019-5240/EC
Dato for dommens afsigelse:
tirsdag den 14. december 2021
Domstol:
Østre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
Sagen angik en prøvelse af ankenævnets afgørelse af 20. februar 2019. Ved denne afgørelse tiltrådte ankenævnet Patienterstatningens afgørelse af 28. maj 2018, hvorefter skadelidte ikke er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne som følge af den anerkendte patientskade.
Sagen angik, om skadelidte havde krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af, at han i 2012 blev påført en behandlingsskade i form af forsinket diagnosticering. Oprindeligt var følgerne af skaden afgrænset til at vedrøre skadelidtes ben. Efter en udtalelse fra Retslægerådet i 2017 blev sagen genoptaget, og følgerne af skaden blev udvidet til også at omfatte en moderat forværring af skadelidtes ryggener.
For landsretten vedrørte sagen, om der på tidspunktet for Patienterstatningens oprindelige afgørelse i 2014 – således bl.a. forud for at betingelserne for genoptagelse af sagen var opfyldte – forelå et forsvarligt grundlag for at skønne over erhvervsevnetabet som følge af patientskaden eller om det afgørende var forholdene på det senere tidspunkt i 2018, hvor Patienterstatningen efter at have genoptaget sagen traf en ny afgørelse. På det tidspunkt var skadelidte gået på folkepension.
Landsrettens flertal udtalte, at der ikke var grundlag for at fastsætte et erhvervsevnetab for skadelidte allerede i 2014, og da han endvidere ikke havde godtgjort, at han uden patientskaden ville have været erhvervsaktiv efter det fyldte 65. år, frifandt landsretten ankenævnet.