Østre Landsret 13/11-2002

En kvinde fik som et led i udredning af gener fra maveregionen bl.a. den 9. oktober 1992 foretaget undersøgelse af bughulen gennem et optisk instrument, laparoskopi. Denne undersøgelse samt andre undersøgelser foretaget under samme indlæggelse viste normale forhold. Hun havde herefter vedvarende invaliderende gener fra bækkenregionen, som ikke var mulige at behandle. Hun blev tilkendt mellemste førtidspension.

Patientforsikringen fandt, at hun ikke var påført en fysisk skade i forbindelse med behandlingen den 9. oktober 1992, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt, og kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var blevet påført en fysisk skade ved den pågældende behandling.

Landsretten vurderede, at bevisbyrden for den påberåbte fejlbehandling påhvilede sagsøger, og at det fornødne bevis herfor ikke forelå. Landsretten lagde herved afgørende vægt på de lægelige vurderinger, der fremgik af Retslægerådets besvarelse, og at Retslægerådet havde haft sagens akter forelagt, herunder sagsøgers bemærkninger om fejl og mangler i journalmaterialet. Der fandtes derfor ingen holdepunkter for at fastslå, at Retslægerådets svar byggede på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og landsretten fandt derfor, at hun ikke var påført en patientskade.