Østre Landsret 11/3-2002

En mand blev den 3. januar 1996 opereret på grund af særdeles voldsom snorketendens og utilfredsstillende mulighed for at trække vejret. Han fik under operationen fjernet mandlerne, drøblen og en del af den bløde gane. Da han også havde problemer med luftpassagen gennem næsen, blev lidt af de nederste næsemuslinger ligeledes fjernet. Efter operationen var hans stemme blevet lysere, der løb væske ud af næsen, når han drak, og maden havde en tendens til at sætte sig fast øverst i ganen.
Patientforsikringen havde meddelt afslag på erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og 4, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt, og han nedlagde ved landsretten påstand om, at han var påført en erstatningsberettigende skade efter patientforsikringsloven.

Landsretten udtalte, at det var ubestridt, at der ved operationen var blevet påført sagsøger en fysisk skade. Det måtte efter Retslægerådets udtalelse lægges til grund, at der ikke på operationstidspunktet fandtes en bedre operationsmåde, og at der intet var at indvende mod den anvendte operationsmetode, uanset at efterforløbet havde vist, at operatøren havde fejlskønnet og fjernet et for stort stykke af den bløde gane. Under hensyn hertil sammenholdt med det oplyste om hospitalets ekspertise inden for snorkeoperationer, fandtes sagsøgeren ikke med overvejende sandsynlighed at have ført bevis for, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes, hvorved skaden ville være undgået. Under hensyn til Retslægerådets udtalelse, hvorefter hyppigheden af sagsøgers følger af operationen var under 10 %, hvilket svarede til sagsøgtes oplysning i sin afgørelse om en hyppighed på 5 – 10 %, fandtes sagsøgeren ikke med overvejende sandsynlighed at have godtgjort, at der ved operationen var indtrådt komplikationer, der jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, var mere omfattende, end hvad sagsøgeren med rimelighed måtte tåle i forbindelse med den pågældende operation.