Østre Landsret 10/12-2004

En mand fik i 1968 fjernet menisken i højre knæ. Han havde i 1980´erne haft tiltagende problemer med slidgigt i knæet. Den 11. oktober 1991 faldt han i forbindelse med sit arbejde som svejser, og pådrog sig yderligere gener fra højre knæ. Faldet blev anerkendt som en arbejdsskade. Han havde efterfølgende tiltagende gener fra knæet og fik i 1993 indsat en højresidig total knæprotese med anvendelse af Boneloc-cement. Knæprotesen blev aldrig velfungerende, og to år efter indsættelsen, måtte man fjerne det indsatte materiale og foretage en stivgøring af knæleddet. Manden måtte opgive sit arbejde og fik tilkendt mellemste førtidspension. Han fik i arbejdsskadesagen tilkendt godtgørelse for et varigt mén på 10 % og erstatning for et erhvervsevnetab på 25 %. Patientforsikringen fandt, at manden var påført en erstatningsberettigende skade, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 2, da problemerne med knæprotesen skyldtes den anvendte Boneloc-cement. Man tilkendte en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte på 25.000 kr. og vurderede det varige mén som følge af patientskaden til 10 %. Man gav ikke erstatning for tab af erhvervsevne, da han via sin arbejdsskadeserstatning allerede var kompenseret for erhvervsevnetabet, og da erstatning efter arbejdsskadesikringsloven går forud for erstatning efter patientforsikringsloven.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse om godtgørelse og erstatning. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at han var kompenseret for sit erhvervsevnetab gennem lov om arbejdsskadeforsikring. Manden indbragte herefter sagen for landsretten og nedlagde påstand om, at han var berettiget til yderligere erstatning for erhvervsevnetab, yderligere méngodtgørelse og yderligere godtgørelse for svie og smerte.

Landsretten behandlede sagen sammen med et sagsanlæg mod Ankestyrelsen vedrørende sagsøgers erhvervsevnetab i anledning af arbejdsskaden. Der blev under sagens forberedelse indhentet en speciallægeerklæring, en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen og en udtalelse fra Retslægerådet.

På baggrund af det indhentede materiale genoptog Patientskadeankenævnet sagen og traf en ny afgørelse således, at sagsøger ansås for at være påført et erhvervsevnetab på 35 % som følge af patientskaden i overensstemmelse med udtalelsen af Arbejdsskadestyrelsen. Méngraden på 10 % blev dog fastholdt, idet Arbejdsskadestyrelsens højere vurdering af méngraden skyldtes en mellemkommende ændring af méntabellen.

bemærkede, at Patientskadeankenævnet ved den ændrede afgørelse havde taget hensyn til de supplerende oplysninger fremkommet under sagens forberedelse. Retten fandt derfor, at der ikke var fremkommet et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelser som værende truffet på et ukorrekt grundlag eller i øvrigt hvilende på et forkert skøn. Nævnet blev derfor frifundet.