Østre Landsret 1/6-2004

Primo 1996 fødte en 30-årig kvinde en dreng ved en meget kompliceret fødsel. Barnet fik efter fødslen konstateret en hjerneskade. Patientforsikringen fandt, at hjerneskaden ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives behandling i forbindelse med fødslen, men derimod måtte tilskrives selve fødselsforløbet. Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at behandlingen i forbindelse med fødslen ikke havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard, idet man i fødselsforløbet burde have foretaget kejsersnit. Nævnet fandt, at det forhold, at der ikke var blevet foretaget kejsersnit, kunne have medvirket til, at barnet var blevet påført en hjerneskade. Patientforsikringen tilkendte herefter godtgørelse og erstatning, herunder godtgørelse for varigt mén fastsat til skønsmæssigt halvdelen af det samlede varige mén på 100 %. Patientforsikringen tilkendte også en skønsmæssig erstatning på 50.000 kr. for afholdte og varige, løbende udgifter til blandt andet rideterapi, fysioterapeut og psykologsamtaler. Udgifterne vedrørte såvel moderen som barnet.
Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen, idet nævnet fastsatte barnets varige mén til 100 %. Nævnet fandt også, at moder og barn ikke var berettiget til en skønsmæssig erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab på 50.000 kr., som tilkendt af Patientforsikringen. For så vidt angik beløbet vedrørende moderen lagde nævnet vægt på, at der som udgangspunkt kun ydes erstatning til den direkte skadelidte, og at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, særligt fordi der var tale om behandlingsudgifter til moderen, og idet der ikke forelå fyldestgørende oplysninger om behandlingsperioden eller årsagen til behandlingen. For så vidt angik udgifterne til barnet lagde nævnet vægt på, at der var tale om sædvanlige forældreudgifter og henviste samtidigt til begrundelsen i en afgørelse, hvor kommunen havde meddelt afslag på dækning af disse udgifter efter den sociale lovgivning. Barnets moder nedlagde ved landsretten påstand om, at nævnet skulle anerkende, at der skulle tilkendes erstatning på 50.000 kr. for forskellige udgifter i forbindelse med patientskaden.

Landsretten fandt, at behandlingsudgifterne til barnets moder ikke kunne erstattes, idet der ikke var tale om udgifter til den umiddelbare skadelidte. De øvrige udgifter vedrørende barnet kunne ikke anses for egentlige helbredelsesudgifter og måtte anses for omfattet af den allerede tilkendte méngodtgørelse. Nævnet blev frifundet.