Østre Landsret 1/2-2010

Som opfølgning på operation for brystkræft fik en kvinde indgivet flere serier kemoterapi via et kateter i en perifer vene i højre arm. Hun fik overfladisk årebetændelse, hvilket medførte varige gener i armen. Patientforsikringen fandt, at hun ikke var berettiget til erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3, idet skade i form af overfladisk årebetændelse ikke med overvejende sandsynlighed kunne være undgået ved at en alternativ behandlingsmetode i form af kemoterapi via et centralt venekateter. Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen. Vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, blev det anført i begrundelsen, at ”behandlingen var udført optimalt og i overensstemmelse med anerkendte retningslinjer. Det kunne ikke udelukkes, at komplikationerne i højre arm ville have været mindre, såfremt man fra starten havde anlagt et centralt venekateter. Ved at anlægge et sådant kateter kan man mindske risikoen for lokalirritation, fordi de lokalirriterende stoffer indgives i et stort blodkar med større gennemblødning. Imidlertid er der risiko forbundet med en sådan anlæggelse, og der er ubehag forbundet med til stadighed at skulle gå rundt med et sådant kateter. Det vil overalt på landets onkologiske afdelinger være godkendt praksis, som i det foreliggende tilfælde, at give de planlagte 7 behandlinger i et nyt intravenøst drop hver gang. Henset til risikoen for blodprop i det store, centrale blodkar og den dertil hørende risiko for fjernelse af kateteret og behandling med blodfortyndende medicin i flere måneder, findes indgift af kemoterapi gennem et anlagt port-a-kath (centralt venekateter) ikke at være en ligeværdig behandlingsmetode”. Under retssagen blev der afgivet udtalelser fra Retslægerådet. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at patientens skade med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, såfremt hun havde modtaget behandlingen med kemoterapi ved anvendelse af et centralt venekateter i stedet for venflon. Landsretten lagde herved vægt på Retslægerådets besvarelser af specifikke spørgsmål om, hvorvidt komplikationerne i sagsøgers højre arm kunne være undgået, hvis kemovæsken var indgivet via et centralt venekateter. Retten anførte, at patienten allerede af denne grund ikke havde krav på erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3. Nævnet blev derfor frifundet.