Østre Landsret 1/12-2009

En kvinde havde ved et ulykkestilfælde den 27. maj 2000 pådraget sig et brud lidt over ankelleddet og fået sat bruddet sammen med skinner og skruer. Arbejdsskadestyrelsen havde på anmodning af hendes ulykkesforsikringsselskab afgivet udtalelse om det samlede varige mén, som man vurderede til 18 procent. Patientforsikringen anerkendte, at hun var påført en patientskade, idet efterbehandlingen ikke havde været i overensstemmelse med den erfarne specialists standard, og hun fik i den anledning udbetalt godtgørelse og erstatning efter den dagældende erstatningsansvarslov. Patientforsikringen havde udbetalt godtgørelse for svie og smerte indtil stationærtidspunktet den 13. februar 2001 og havde vurderet det varige mén til 5 procent. Patientskadeankenævnet havde tiltrådt stationærtidspunktet, men forhøjet ménet til 10 procent, idet nævnet vurderede, at menet som følge af patientskaden skønsmæssigt udgjorte to tredjedele af den samlede tilstand. Sagen blev indbragt for retten, der efter erklæringer fra Retslægerådet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse. Nævnet blev derfor frifundet.